Kortromanen Fire soldater kan læses som en "anderledes krigshistorie" og bør også appellere til læsere af "litteratur af meget høj kvalitet", da den på mange måder, både i sproget og i emnerne der berøres, er meget mere end "bare" endnu en fortælling om krigens gru. Vil også med fordel kunne anvendes af studerende i forbindelse med opgaveskrivning.

Året er 1919. Fire soldater i Den Røde Hær danner deres egen lille gruppe, som forsøger at leve i krigens gru. Handlingen berører ikke krigshandlinger, før hen i mod slutningen, men fungerer mere som et intermezzo, hvor forfatteren viser, hvad soldater også laver i deres "hverdag". Der er hyggen med hytten i skoven, det hemmelige mosehul og uret, som firkløveret på skift sover med om natten. På én og samme tid en lille og en stor fortælling spækket med fine detaljer. Kortromanen Fire soldater er minimalistisk i sit udtryk og er så fremragende skrevet, at de få ord (174 sider, hvor der ikke står meget på hver side) har samme tyngde som en roman på 500 sider. Det handler dybest set om venskaber og krigens håbløshed. Om varme, humor og menneskelige tragedier. Et emne, der efterhånden er skrevet mange bøger om. Men ikke mange som denne, hvor den franske forfatter Hubert Mingarelli med en lethed og sproglig elegance berører dybe og evigtgyldige emner.

Man kunne læse en "1.verdenskrig-roman" som Farvel til våbnene eller en anden fremragende kortroman som Mus og mænd.

Kortfattet, dyb, let og meget velskrevet fortælling fra 1. verdenskrig.