Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sofie og ræven


Beskrivelse


Sofie opdager en ræv i haven. Hun fodrer ræven og går på opdagelse efter rævefamilien. Hendes søster kommer med, og de træffer Gale Olsen, som pigerne er meget bange for. Han holder dem tilbage, men pigerne undslipper. Far kender Olsen, der ved rigtig meget om dyr, og han fortæller Sofie om de 4 ræveunger, som de sammen ser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juli 2009

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 16. juli 2009

Læsepædagogisk bearbejdet frilæsningsbog i serien Dingo. Gul, med to prikker, målrettet børn fra 9 år/ 3. klasse.

Bogens layout ligner andre i den gule Dingo-serie. På omslaget ser vi ræven i natten med Sofie som tilskueren. Bagsideteksten beskriver dækkende plottet. Historien er spændende fortalt af Ina Fischer-Andersen, der debuterer som forfatter i letlæsningsgenren. Hun skrev i 2001 bogen Bæveren for Naturhistorisk Museum i Århus. Bogen handler om Sofie, der opdager en ræv i haven. Sofie fodrer hemmeligt ræven, og hun og søsteren går på opdagelse i nabolaget efter ræven og dens unger. Som sidehistorie hører vi om Gale Olsen, hvorom der går historier. Pigerne tror, at han har slået konen ihjel, og at det er hendes skelet, han opbevarer hjemme i skabet. Selvsamme Olsen træffer pigerne på sin ejendom, da de er på jagt. Han holder dem tilbage, men pigerne sparker og undslipper. Det viser sig, at far kender Olsen, og han kan fortælle, at det er en mand, der ved rigtig meget om dyr. Olsen inviterer Sofie til at se rævegraven, og han fortæller om de 4 små ræveunger, som hun ser. Forfatteren formår, udover at fortælle en god historie, at give læseren viden om ræven.

Historien er fiktiv, men den giver samtidig læseren en faktuel viden om et dansk rovdyr.

Bogen er et godt bud på en spændende fortalt frilæsningsbog, hvor læseren, udover en god historie, får en viden om ræven.