Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Træt af drenge?


Beskrivelse


Sofia og Sara er enige om, at drenge er klamme. Men de er ikke ærlige overfor hinanden, for de er begge vilde med Vitus. En dag tager Vitus Sofia med om bag en hæk og giver hende et sommerfuglekys.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juni 2013

af

af

Inge Lykke

d. 21. juni 2013

En frilæsningsbog med lix 11 til børn på 8-9 år - nok mest piger.

Mads og Vitus leger politi og røvere i skolegården. Sara og Sofia ser på og snakker om dem. Indeni kan Sofia mærke, at hun er vild med Vitus, men til Sara siger hun, at hun ikke er det. Sara er også træt af drenge. Vitus kommer farende og tager Sofia med som gidsel om bag en busk. Først er Sofia vred, men så giver hun sig til at grine, og Vitus giver hende et sommerfuglekys på kinden med sin øjenvipper. Da de kommer frem fra busken igen, er Sara vred, for det viser sig, at hun også er vild med Vitus. Pigerne sender nu Vitus en sms og spørger ham, hvem af dem han vil være kæreste dem. Sofia svarer han. Sara bliver lidt skuffet, men bliver glad igen, da Sofia kun vil være kæreste med Vitus, hvis de to piger stadig kan være venner, for det er alligevel det vigtigste for Sofia. Sprogligt godt gennemarbejdet. Illustrationerne ligner pæne og omhyggelige børnetegninger.

Temaet i bogen behandles også i Frøken Fine skal til fødselsdag og i Sallys nye bluse fra Let PS serien. Jalousi, venindeskab og usikkerhed omkring hvad veninden tænker og føler. Den nye bog ligger lix-mæssigt mellem de to nævnte titler.

En meget sød fortælling om hvad to piger må igennem af tanker og følelser i et frikvarter. Problemet er eviggyldigt og kan ikke tages op for tit.