Søster, min søster

Katrine og Stine er tvillinger og tæt knyttet til hinanden. Den ene er handicappet, så deres liv bliver meget forskellige. For læsere af nutidige, danske familieromaner.

Katrine Nørregaard, født 1994, debuterede i 2016 med Løgnerens hus. Hendes nye roman er autofiktiv og handler om de enæggede tvillinger Katrine og Stine. Den foregår i 2016-2017, hvor Katrine er først i tyverne, med mange spring tilbage til barndommen og ungdommen. Forældrene bliver skilt, mens pigerne er små, og de bor hos den pligtopfyldende mor, som slider i det for at få enderne til at nå sammen. Faderen er en spillernatur og tager let på alt. Tvillingerne er tæt knyttet til hinanden, og Katrine bekymrer sig for Stine, der er spastisk lammet, og tager så meget ansvar, at hun får det svært med sig selv og i skolen. Senere må Katrine opgive sit universitetsstudie i Aarhus på grund af for meget fravær, og fordi hun er overbevist om at lide af forskellige alvorlige sygdomme.

Fin og realistisk skildring af Katrines tætte og på mange måder komplicerede forhold til sin søster og til sin mor. Måske er den lidt for lang, og ikke alle kapitler opleves lige nødvendige, men alt i alt er det en roman, der gør indtryk.

Læses sammen med fx Merete Pryds Helles Vi kunne altGodhavn og Iben Mondrups GodhavnLæses sammen med fx Merete Pryds Helles Vi kunne alt og Iben Mondrups .

Læs hele vurderingen

Vigtig og velskrevet autofiktiv roman om at være tæt pårørende til en person med et handicap er ligeledes en fin fortælling om at være menneske på godt og ondt. Katrine Nørregaard er bare 25 år og va...

Læs anmeldelse