Smilet lurer i postens ansigt

God og underfundig digtsamling om postbud og breve i brydningen mellem en analog og en digital verden som især vil vække genklang hos modne læsere.

Poul Høllund Jensens (f. 1936) fjerde digtsamling indeholder ca. 60 tekster, der alle kredser om temaet postbud, herunder håndskrevne breve, digitaliseringen og postbuddets etiske ansvar i rollen som overbringer af dårlige nyheder. Postbuddets genvordigheder starter med, at han bliver en brik i den store bogstavkrig mellem digitalister og traditionalister: "Det var bitre ord om i-Pads og blækhuse/ Der var it-klasser og håndskriftsklasser/ Nogle lærere vandaliserede penneskafter/ Andre ødelagde computerskærme". Da EU forbyder postomdelingen af de miljøfjendtlige breve, må han også lide den tort at overbringe verdens sidste brev: "Så kom den gamle post trissende/ Han ænsede ikke menneskemængden/ men styrede lige hen mod adressaten/ overrakte brevet/ og sank sammen med et hjerteanfald". Men kan vi som samfund undvære posten og brevene?.

Veludført digtsamling som bygger på en god idé. Jensen skaber flere steder en postapokalyptisk stemning som fungerer rigtig godt i sammenhængen. Det er ikke poesi med stort P, men letlæste og tankevækkende tekster som intelligent og humoristisk tager fat i flere af de aktuelle problemstillinger der er fulgt med digitaliseringen.

Postbuddet er stjernen i mange børnesange og rim, men omtales ellers kun sporadisk i lyrikken, fx i Dan Túrells klassiske tekst "For meget, mand" i Udvalgte digte. [Bind] 2Udvalgte digte. Bind 2 : 1973-1993.

Læs hele vurderingen