Bøger / skønlitteratur / digte

Det er fint at tænke på Nordsøen


Beskrivelse


Digtsamlingen, hvis forfatter er bosat i det nordjyske, kredser om perspektiverne i det nære og i det fjerne. Underfundige og skæve betragtninger om det store i det små.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. maj 2012

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 11. maj 2012

En god og underfundig digtsamling, som ikke er svært tilgængelig, men dog fortsat giver stof til eftertanke.

Poul Høllund Jensen er en af de aktive digtere i den nordjyske forening "9000ORD", som støtter det lokale lyrikmiljø med oplæsningsaftener og tilsvarende arrangementer. Høllund skriver også selv, og det gør han godt. Der er en umiddelbarhed og noget ukunstlet over hans stil, som man bliver godt tilpas ved. Det betyder ikke, at flere af digtene ikke har tyngde og ikke kan være komplicerede, for sådanne er også med i den nye bog, der kredser om perspektiverne i det nære og i det fjerne, og det at orientere sig i og afstandsbedømme en sammensat verden. Høllund begejstres også af hverdagens små og store glæder og diverterer os pludselig med mundrette og originale rim, eller han slipper gækken løs med sjove ordsammensætninger som fx "ejefaldets susen". Den ellers fine bog har desværre ingen beskrivende tekst på bagsiden.

Både stil og stemning i kortprosateksterne minder mig om Laus Strandby Nielsens Hvis der ikke er sandstorme, så er der nok noget andet, 2010.

En god digtsamling, hvis interesse rækker langt længere ud end til de nordjyske folkebiblioteker.