Bøger / faglitteratur / opskrifter

Smag på Europa : med honning & chili


Beskrivelse


Kogebog med opskrifter, der kendetegner det enkelte europæiske land ledsaget af forfatternes politiske artikler om aktuel europæisk politik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juni 2004

af

af

Kent Skov

d. 11. juni 2004

Et originalt indslag på debatbogsfronten omkring Europaparlements-valget. To yngre kandidater fra hver sin fløj - Venstre og Junibevægelsen - er gået sammen om en debat- og kogebog. Temaet med honning og chili - det søde og det stærke- skal symbolisere de smags- og holdningsmæssige forskelligheder, der alligevel kan gå sammen. Bogen er struktureret efter store tværnationale regioner hver med en kort introduktion: de nordiske og de baltiske lande, de centraleuropæiske lande, middelhavslandene, de engelsktalende lande osv. Så følger særskilte kapitler om Tyskland og Danmark og endelig de østeuropæiske ansøgerlande og Tyrkiet, der ikke kom med i udvidelsen. Hvert land beskrives i korte kapitler kulinarisk med enkle typiske opskifter og de respektive kulturelle kendetegn. Ind imellem er placeret en række debatindlæg af de to kandidater om bredere emner i den aktuelle debat, især omkring den fælles forfatning og magtbalancen mellem de store og små lande. Bogen er forfriskende uhøjtidelig med et seriøst sigte, men mister også fokus i mikset af formål, niveau og emner. Det er svært at definere målgruppen, udover at den altså er skrevet af kvinder og vel også prøver at fange en bredere gruppe af kvinder, der traditionelt ikke er voldsomt engageret i EU-spørgsmål.