Rørende og velskrevet fortælling der kan læses af alle, men særligt til folk med en psykisk lidelse eller i særdeleshed deres pårørende.

Toews' (f. 1964) fjerde bog på dansk er historien om hendes far, som siden ungdommen havde lidt af en bipolar lidelse. Faderen var en elsket lærer og respekteret del af det mennonittiske fællesskab i en lille canadisk by, men derhjemme var han tavs og indelukket. Han formåede at holde sygdommen i ave i mange år, men efter et mindre sygdomsforløb begik han selvmord som 62-årig. Toews' beretning bygger delvist på faderens efterladte notater, og er hendes gæt på faderens følelser og bevæggrunde. Den er skrevet som en jeg-fortælling (faderens synsvinkel) og foregår på hospitalet, hvor den sygdomsramte fader tænker tilbage og forsøger at "huske sig helt frem til nutiden". Det er en gribende og poetisk historie, som visse steder føles helt knugende, men heldigvis også skrevet med meget forløsende humor. Implicit antydes grunden for sygdommen, men vi hører ingen fordømmelse, kun en stiltiende accept af det skete. Bogen nævner det ikke, men det er tankevækkende at Toews' søster, 12 år senere begik selvmord på samme måde og sted. Den er let at læse, men de første kapitler kan virke lidt forvirrende, da de følger faderens forvirrede sindstilstand.

Af nyere gode bøger om bipolar lidelse kan nævnes Mani og depression, 2013 og Diana Benneweis' Livet bliver ikke genudsendt, 2005.

Smuk og berigende fortælling om livet med en psykisk lidelse.