Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Slip drømmene fri : bliv skipper i dit eget liv


Beskrivelse


Rejsebeskrivelse af en dramatisk sejlads i hårdt vejr i 45 dage på havet fra Sydafrika til Brasilien, som samtidig er forfatterens vej ud af en personlig krise, da hun bliver ramt af stress.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 2010

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 28. maj 2010

En bog for læsere af selvbiografier og rejsebeskrivelser, idet bogen mixer de to genrer. En frisk forside sammen med titlen giver indtryk af selvudviklingsbog, og der er da også nogle personlige overvejelser i den forbindelse, men den dramatiske sejlads fylder absolut mest i teksten.

Stifteren af den utraditionelle børnekulturorganisation Tante Andante blev ramt af stress og begav sig sammen med 2 unge mennesker ud på en sejlads fra Sydafrika til Brasilien. Det blev en voldsom rejse med farlige situationer i hårdt vejr, og beskrivelsen af de 45 dage på havet kædes sammen med tanker om firmaet, kærligheden, børnene, kvindeligheden, litteraturoplevelser m.m. Teksten brydes af indskudte digte og sange. Bogen er sat med ret lille typografi og er skrevet som et lidt kaospræget tankeflow med spredte associationer indarbejdet i den fortløbende rejsebeskrivelse. Således udtrykker kompositionen den erkendelses- og afstressningsproces, som var formålet med sejladsen.

Troels Kløvedals sejlerbøger er tematisk en nærliggende sammenligning, ligesom der findes en del rejsebeskrivelser, der samtidig beskriver forfatterens udvikling i forbindelse med et personligt problem.

Lidt hulter-til-bulter rejsebeskrivelse af en dramatisk sejlads i hårdt vejr, som samtidig er forfatterens vej ud af en personlig krise. Form og komposition afspejler hendes kreative, musiske personlighed - hun er kendt for at have startet børnekulturorganisationen Tante Andante. For læsere af biografier og rejsebøger.