Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skyggelandet


Beskrivelse


Fantasy. De tre helte Jasmin, Leif og Barda kommer nu til den mystiske ø Keras, hvor de forventer at finde den tredje del af Pirras magiske fløjte. Når de har samlet fløjten, skulle de have et effektivt våben mod den grusomme hersker Skyggeherren.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2004

af

af

Vera Jensen

d. 25. aug. 2004

Dette er det afsluttende bind i serien Deltora II. Vore tre helte Leif, Barda og Jasmin får nu fat i den tredje del af Pirras magiske fløjte. Nu kan de drage til Skyggelandet for at besejre den grusomme despot Skyggeherren. Det er et stykke professionelt trivi-fantasy med et persongalleri, som de 10-14-årige fantasy-læsere let kan identificere sig med. Sproget er mundret og effektivt med en enkel syntaks og relativt korte sætninger. Handlingen er livlig med hyppige sceneskift. Der er action, eventyr og elementær spænding. Handlingen afsluttes naturligvis med et actionmættet opgør samt en lille overraskelse. Bogen er opdelt i mange korte kapitler, og hvert kapitel ender ofte med en "cliffhanger". Deltora II er en fortsættelse af serien Deltoras bælte, og de to serier minder da også meget om hinanden. Den "kulørte" forside med et dinosaur-lignende monster i angrebsposition signalerer med al tydelighed ungdommelig fantasy. Bogens uforpligtende underholdningsingredienser vil helt sikkert tilfredsstille de fleste 10-14-årige fantasy-fans.