Bøger / faglitteratur

Skrivelyst : fra skrivekløe til lystskrivning


Beskrivelse


Gode råd til den spirende forfatter om skriveprocesser, litterær teknik og stimulering af skrivelysten.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2015

af

af

Jytte Bræmer

d. 16. okt. 2015

En opmuntring og appetitvækker til at komme i gang med at skrive. For alle, der går rundt med drømmen om at skrive, hvad enten det er med udgivelse for øje eller blot for familiens eller egen skyld.

Forfatteren har på mange kurser på seniorhøjskolen Marielyst undervist i at skrive og øser her af noget af det stof, han anvender på kurserne. Først og fremmest er det opfordringen til at lægge skrækken for ikke at kunne skrive korrekt dansk til side og bare gå i gang. Han kommer herefter rundt om emner som: vær dig din målgruppe bevidst, er det fakta eller fiktion, hold den røde tråd, skab struktur, skab disciplin omkring din skrivning, grænsen mellem det personlige og det private, variation i sproget. Han kommer også med et par korte dramaturgiske tips og tilskynder til at få gode venner til at give konstruktiv kritik. Til sidst lidt om muligheden for at få udgivet noget og et par solstrålehistorier fra det virkelige liv. Illustreret med stregtegninger.

Den kommer på trods af det begrænsede omfang alligevel rundt om mange ting, og har en opmuntrende personlig tone, der formodentlig godt kan få nogen potentielle skribenter til at gå i gang.

Der er rigtig mange bøger om at komme i gang med skrivning, men grundet den personlige tone, kan den bedst sammenlignes med Skriv en bogSkriv!. Der mere gods i Skriv!Der er rigtig mange bøger om at komme i gang med skrivning, men grundet den personlige tone, kan den bedst sammenlignes med Skriv en bog. Der mere gods i .