Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sjæletyvens historie


Beskrivelse


Lucas og hans venner befinder sig i en labyrint under en arena i den alternative verden, Aiña. De skal bekæmpe hinanden til sidste mand, men de gør oprør mod sultanen og hans mænd, der venter på deres ankomst i den ovenliggende arena.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2017

af

af

Vera Hollerup

d. 22. sep. 2017

Her er 4. bind i fantasy-serien "Ainãfablen" for 12-16-årige. En spændende og actionfyldt fortælling om nogle unge menneskers voldsomme og dramatiske oplevelser i den alternative verden, Ainã, blandt elvere, dinosaurer, vampyrer, alfer og andre eksotiske eventyrvæsener.

Lucas og hans venner befinder sig i en underjordisk labyrint i Ainã, hvor de er blevet deltagere i den nådesløse konkurrence, "Vinderens Lege", hvor alle skal bekæmpe hinanden, indtil der kun er én vinder tilbage, der kan begynde opstigningen til arenaen. Der er to grupper, som befinder sig i den kæmpemæssige labyrint under arenaen, hvor slutspillet skal foregå. Det lykkes de to grupper i labyrinten at blive forenet, og nu kan de via styrke og sammenhold tage kampen op med sultanen og hans mænd, der befinder sig oppe i arenaen, hvor alle tilskuerne venter spændt på kampens udfald. Lucas kan efterhånden mærke, hvordan han påvirkes af Ainã, og hvordan den er ved at få magten over ham og fortære ham.

Bogen er spændende og skrevet i en ungdommelig, talesprogspræget og lidt omstændelig stil. Den actionprægede handling afvikles i et hæsblæsende tempo. Den alternative verden og dens portaler til Jorden er skildret med fantasi. Der er mange gode beskrivelser af Ainãs mangfoldige livsformer.

Den ungdommelige sprogtone, skrivestilen og det hektiske fortælleforløb minder om Martin Willers actionfyldte fantasy-serie "Den utrolige Scott Roddick" se fx Chronos kommer.