Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Siv er syg


Beskrivelse


Siv er alene på en ø. Hun bliver meget syg, da hun spiser giftige bær. Hvem kan hjælpe hende?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. aug. 2004

af

af

Kirsten Thorning Thagaard (skole)

d. 23. aug. 2004

To nye letlæsningsbøger i robinsonadeserien om Siv, der er strandet på en øde ø. I Siv og buret er der kommet sørøvere til øen. De indfanger mange aber, heriblandt Sivs abeven, Peter. Det lykkes Siv at befri aberne, mens de fulde sørøvere sover rusen ud. I den 6. bog Siv er syg spiser Siv nogle bær, hun ikke kender. Hun får feber og ondt i maven, da bærrene er giftige. Det lykkes Siv at komme tilbage til hulen, hvor hun falder i søvn. Da hun vågner, er hun stærkt afkræftet, men dyrevennerne Vic og Peter hjælper hende. Selv om historierne begynder uden en speciel præsentation, kommer læseren hurtigt ind i Sivs univers. Teksten er sat i korte linjer, og sproget er levende på trods af det lave lixtal. De sort-hvide illustrationer understøtter historien godt, og giver læseren rig mulighed for at fantasere sig til livet på en øde ø. Bøgerne har gode forsider, som uden tvivl vil appellere til målgruppen af begynderlæsere fra slutningen af 1. klasse (ca. 7 år).