Bøger / faglitteratur

Selvbiografi


Beskrivelse


Om den muslimske negerleder Malcolm X, der efter en fattig barndom og en ungdom med kriminalitet kæmpede for ophævelse af racediskrimination i USA, indtil han blev myrdet i 1965.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Morten Bagger

d. 19. dec. 2018

Selv om der udlånsmæssigt næppe er noget så dødt som afdøde politikere, tror jeg alligevel, at denne selvbiografi af Malcolm X, der blev myrdet i 1965, vil finde en del læsere. Han har fortalt beretningen om sit højst dramatiske og omskiftelige liv til journalisten Ale Haley, der har fået en særdeles velformet, farverig og spændende bog ud af det. Selv om jeg ikke har nogen sympati for Malcolm X som person eller for hans indtil det næstsidste racistiske teorier om »de hvide djævle« og total apartheid, var jeg meget optaget af bogen og fik fornemmelsen af at have lært dette mærkværdige, velbegavede og naive menneske nogenlunde at kende. Hans had til »de hvide djævle« er velbegrundet, hans far blev dræbt af hvide fanatikere, hans mor blev sindssyg. Selv blev han ungdomsforbryder og narkoman, en virkelig hård og smart fyr, tit parat til at begå mord. Han kom i fængsel og blev dér totalt omvendt til et asketisk liv i kamp for Elijah Muhammad og hans hjemmestrikkede racistiskemuhammeda-nisme. Han blev med sin demagogiske begavelse og sit brændende had den ledende talsmand for Muhammad, og massemedierne gjorde ham kendt og frygtet i USA. Da han opdagede at Muhammad var en gammel horebuk, blev han udstødt af Muslimbevægelsen og søgte at starte en ny, beslægtet bevægelse, men blev kort efter dræbt, som han havde ventet det. Bogen slutter med Ale Haleys erindringer om Malcolm X. For alle bibliotekstyper.


Land & folk

d. 24. okt. 1971

af

af

H. E. Sørensen

d. 24. okt. 1971