Musik / rock

Seal the deal & let's boogie


Anmeldelser (3)


Politiken

d. 3. juni 2016

af

af

Lucia Odoom

d. 3. juni 2016

"I dag er rocken sådan lidt sat på bænken på hitlisterne. Det er Lukas Graham og Rihannas tid, og derfor er det en noget større opgave og bedrift at lave rockmusik, der rammer millioner af hjerter, og det er det faktum, der gør Volbeats position i musikverden enestående ... Volbeat rammer mennesker, der på ingen måde kan relatere til Billboards R&B-diktatur, de rammer et publikum, der sidder tilovers, fordi de gerne vil høre rockmusik, der har omtanke for ørehængere, men de gentager desværre sig selv, igen. Og gruppen kunne trænge til at tage sine egne konventioner under kærlig behandling".


Berlingske tidende

d. 5. juni 2016

af

af

Mads Hendrich

d. 5. juni 2016

"Volbeat er uden seriøse konkurrenter rigets p.t. mest populære og succesfulde rockorkester (...) De er en succeshistorie uden lige. Men måske er al den megen succes steget kvartetten til hovederne? På deres sjette album, »Seal The Deal & Let's Boogie«, spiller gruppen i hvert fald stort set hele vejen igennem med sikre og dybt forudsigelige kort. Her er flertallet af de 13 numre skåret over den lidt for velkendte og efterhånden godt tyndslidte Volbeat-læst, hvor gumpetung 50er-anderumpe-rockabilly møder metallisk tonseri med Poulsens karakteristiske munden-fuld-af-kartofler-vokal on top. Det er eksempelvis tilfældet på åbningsnummeret og førstesinglen, »The Devil's Bleeding Crown«, der lyder som en sang, Volbeat allerede har lavet fem gange tidligere i karrieren. Mindst!".


Jyllands-posten

d. 3. juni 2016

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 3. juni 2016

"Den guldrandede danske rockforretning fastholder varesortimentet på et nyt opus ... Gruppen opfylder forventningskontrakten med fans og ruller videre med festfarvet powermetallisk rock'n'roll tilsat kulørt mytologisk stof ... Musikalsk er det skamløst genbrug. Og det virker nærmest demonstrativt uindpakket, når Volbeat underholder med endnu en skråleduet med Johan Olsen fra Magtens Korridorer, nøjagtig som på det skønne hit "The Garden's Tale" for snart 10 år siden".