Bøger / faglitteratur

Sauniéres hemmelighed : tempelherrerne og mysteriet om Rennes-le-Château


Beskrivelse


Forfatterens version af historien om præsten Bérenger Saunière (1852-1917) og den franske by Rennes-le-Château. Om svindel, lykkeriddere og forfalskninger, om præstens hemmelige viden og uforklarlige rigdom, samt om stadig uløste mysterier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Knud Weile

2006

Den lille sydfranske by Rennes-le-Chateau er takket være en mystisk forhistorie hjemsøgt af skatte- og souvenirjægere - og turister fra hele verden. Byens præst fra 1885-1917, abbé Béranger Saunière, fandt en skat eller opdagede en hemmelighed, der op til udbruddet af 1. verdenskrig gjorde ham til en hovedrig mand. I denne beskrivelse af byen og dens mysteriøse præst fortæller Jean-Luc Robin sin version af historien, idet han på 1. eller 2. hånd har kendt til nøglepersonerne i byen, har boet på præstens ejendom og har indrettet et lokalt museum. Og han kan i sin ordrige blanding af fakta og fiktion fortælle om svindel, lykkeriddere og bevidste forfalskninger, men også om præstens hemmelige viden og uforklarlige rigdom og om stadig uløste mysterier som fx en uudforsket krypt under den gamle kirke. I et komprimeret efterskrift forbinder bogens ene oversætter, Erling Haagensen, mysterierne i det sydfranske til sin udforskning af danske tempelherreborge og beskriver den komplicerede afkodning af en gravskrift fra abbé Saunières kirkegård, der sammenkæder den lille franske by med den hellige gral, tempelherreordenen, Maria Magdalene og gamle europæiske kongeslægter. Som historieskrivning står skildringen af Rennes-le-Chateau og byens mystiske præst ikke stærkt, men der vil nok være mysterieinteresserede læsere til bogen, da den har klare forbindelser til Da Vinci mysteriet.



Informationer og udgaver