Bøger / faglitteratur til børn / undervisnings-materiale

Satanisme


Beskrivelse


Satanismens historie, ritualer, symboler og sorte messer. Heavy metal, Satans Kirke, betydningsfulde satanister, dæmoner og børns deltagelse i satanisme.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 1996

af

af

Susanne Thøfner

d. 18. apr. 1996

Forf. behandler denne gang et ret kontroversielt emne i dette bind af sin populære serie, men han formår heldigvis at gøre det på sin sædvanlige sobre måde. Han forklarer så neutralt som muligt, hvad satanisme i virkeligheden er, og vi hører om satanismen i historisk belysning, om drengestreger og menneskeofringer og om personer som Charles Manson, Anton LaVey, der er grundlægger af Satans Kirke, og Aleister Crowley. Bogen afsluttes med en kort litteraturliste. Bogen er 8. bind i forfs. velkendte serie, der startede med Mystik og magi (1988). Den er udstyret på samme måde som seriens øvrige bind med et iøjnefaldende og uhyggeligt forsidebillede og tospaltet tekst, der er tydeligt trykt og brydes af utallige s/h fotos og tegninger. Sproget er mundret og flydende, og det makabre, men fascinerende, emne er behandlet så sobert og objektivt som muligt. Vi har ikke så meget om satanisme, og selvom bogen hører i til den sværere ende, vil den bestemt blive mindst lige så efterspurgt som seriens øvrige bind. Til lånere fra ca. 14 år i børne- og ungdomsafdelingerne samt i voksenbiblioteket.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 1996

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 18. apr. 1996

Serien udvides med dette bind, der belyser et kontroversielt emne. Bogen indledes med et forord, der kort redegør for J.L.'s intentioner med den. Derefter følger ti kapitler, der bl.a. omtaler heksejagter og sorte messer, Aleister Crowley, der kaldte sig Antikrist, leder af Satans Kirke, Anton LaVey, ritualer i denne kirke, skik og brug hos satanister, heavy- rockens indflydelse på okkultisme og satanisme, rituelle menneskeofringer og interviews med en dansk satanist samt en dansk præst, der er dæmonuddriver. Bagest i bogen er der en oversigt over supplerende læsning. Det er en saglig og interessant udgivelse, der præsenterer både informationer og barske sager, og som nok skal behandles med varsomhed. Den to-spaltede tekst, der kan selvlæses fra 6.-7 kl., understøttes af et varieret billedmateriale, der består af s/h fotos, stregtegninger og gamle stik. Om emnet findes i skolebiblioteksregi Kirsten Andersen, Bøj dig for Satan, 1995. De to titler har visse emneoverlapninger, men kan udmærket supplere hinanden. Bogen kan anvendes til selvstændig informationssøgning og til evt. opgaveskrivning i folkeskolens ældste klasser samt i de overliggende ungdomsuddannelser.


Folkeskolen

Årg. 113, nr. 26/27 (1996)

af

af

Annette Westrup

Årg. 113, nr. 26/27 (1996)