Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sams plan


Beskrivelse


En sjov bog, der handler om Lilis venskab med katten Sam. Lili skal være storesøster men er træt af hele tiden at høre om babyen i mors mave. Heldigvis har katten Sam en plan, der kan aflede de voksnes opmærksomhed. For børn fra 6 til 8 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2020

af

af

Boy Olesen

d. 27. apr. 2020

To sjove bøger, der handler om Lilis venskab med katten Sam, og som vil vække glæde hos de 6-8-årige.

I "Sams plan" er gravide mor og Lili på besøg hos tante Trut, som har den sorte, søde, bløde kat, Sam, der er meget gode venner med Lili. De får altid fisk, når de besøger tante Trut, og Lili hader fisk. Sam kommer stolt ind i køkkenet med en mus, men det giver en masse uro med hyl og skrig - ikke mindst da musen kravler op i mors ene bukseben, og hun går udenfor for at få den ud. Nu er der fri bane for Sam til at få sig en fisk. I "Lili løber væk" kommer tante Truts nabo, Klaus, forbi med sin glubske hund Brutus, og det skaber kaos i køkkenet, da Sam og Brutus ikke er perlevenner. Sam stikker af, og Lili går ud i skoven for at finde den.

Bøgernes tema, nemlig venskabet mellem en kat og et barn, er meget nemt for målgruppen at sætte sig ind i, men også det at skulle have en søster eller en bror, har mange børn prøvet. Selve historierne i de to bøger er gode og fantasifulde: fangsten af en mus afleder menneskene, og katten får et godt måltid, og den glubske hund, Brutus, afledes af en pølse. Bøgerne er velskrevne og layoutet med respekt for målgruppen.

Bøgerne kan relateres til Hurra, Hans.