Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skolen med magiske dyr - det rene kaos!


Beskrivelse


Miriam savner sin gamle klasse på Østre Skole, hvor børnene har magiske dyr. Nu skal hun endelig besøge Ida og de andre fra klassen. Men da Mr. Morrison og Miss Cornfield pludseligt må rejse væk, ender det hele i kaos. 12. bind i serien "Skolen med magiske dyr" er sjov for børn fra 7 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2022

af

af

Maria Sjøblom

d. 14. jan. 2022

Miriam savner sin gamle klasse på Østre Skole, hvor børnene har magiske dyr. Nu skal hun endelig besøge Ida og de andre fra klassen. Men da Mr. Morrison og Miss Cornfield pludseligt må rejse væk, ender det hele i kaos. 12. bind i serien "Skolen med magiske dyr" er sjov højtlæsning fra 7 år og selvlæsning fra 10 år.

Ida glæder sig helt vildt til at få besøg af sin gamle klassekammerat Miriam. Miriam har fået lov til at komme med i skole og blive undervist sammen med sin gamle klasse. På Østre Skole er alt som det plejer. Mange af børnene har fået et magisk dyr, som de kan snakke med, men hvis andre end børnene i klassen ser dyret, ser det bare ud som en helt almindelig bamse. Alligevel er der nogle, der er begyndt at undre sig over al balladen omkring Mr. Morrisons dyrehandel. Derfor bliver han og børnenes klasselærer, Miss Cornfield, kaldt væk til et møde i det magiske råd. Ida, dyrene og de andre børn fra klassen vil gøre alt for at finde ud af, hvad der foregår. Miriam ville egentlig bare ønske, at hun kunne få lidt alenetid med sin gamle veninde.

Alt er som det plejer på "Skolen med magiske dyr". Der er fyldt med gode venner, sjove dyr og kaos. Det er både sjovt og hyggeligt, og nye læsere af serien bliver introduceret til både børn, voksne og magiske dyr på de første sider af bogen.

Læs også Den magiske boghandel - Tilly og bogvandrerne af Anna James.