Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sami har en dum dag


Beskrivelse


Sami vil gerne med til fest på skolen. Det kan han ikke komme, fordi hans forældre skal arbejde og passe hans søskende. Men Ida får en ide.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juli 2014

af

af

Karsten Boll

d. 2. juli 2014

3. bog om Sami og Ida for begynderlæsere i 1. kl. - 7 år, som her får en fin hverdagshistorie at identificere sig med. Forsiden med den pirrelige Sami skal nok fange målgruppens interesse. Fin historie til læsetræning.

Forfatteren, der tidligere har udgivet Sami og Ida læser (13/51) og Sami og Ida på hyttetur (13/26) fortsætter her med historien om, hvordan Samis dag starter som en dum dag, fordi han ikke kan komme med til klassens fest pga. faderens arbejde og yngre søskende, der skal passes. Da Sami på vej til skole møder Ida, har hun en løsning på problemet. Han kan følges med hende og hendes forældre. Det aftales - og en dårlig dag bliver pludselig til en god dag. Bodil Bang Heinemeiers tegninger understøtter på bedste vis Samis dårlige humør med dårligt vejr og dystre farver. Samtidig med, at Samis humør bliver bedre, bedres vejrsituationen også. Velfortalt og gennemarbejdet historie til de første læsere (lix 07 og lettal 12). Adgang til opgaver på betalingsportal www.dingo.gyldendal.dk.

Bogen har et strejf af kulturforskelle som Bluitgens Tørklædet (12/06), men med en mere dansk løsning. Der er desuden rigtig mange titler om venskaber og det faktum, at venskaber ofte kan medvirke til problemløsning.

Samme høje standard som i de to tidligere bøger om Sami og Ida. Anbefales til læsetræning for børnebibliotekets læsere 6-8 år og skolernes 1.-2. klasser.