Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ane og alle hendes penge


Beskrivelse


Ane er meget hjælpsom. Hun bliver ked af det, da hun ser en hjemløs lægge sig til at sove bag supermarkedet. Hvordan kan hun hjælpe ham?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2010

af

af

Karsten Boll

d. 18. okt. 2010

Denne 29. bog om Ane kan bruges til den fortsatte læsetræning fra 2.-3. klasse (især piger). Bogen vil formidle sig selv blandt yndere af serien. For 8-10 år.

Forfatteren har lavet endnu en lille fin hverdagshistorie, hvor Ane tjener penge ved henholdsvis at løbe ærinder for en ældre mand og lufte hund for en ældre dame. Under en af disse indkøbsture ser Ane en hjemløs forsøge at sælge bladet "Hus forbi" og senere ser hun den hjemløse lægge sig bag supermarkedet for at sove. Ane føler sig ramt af magtesløshed og vil forære sine sparepenge til den hjemløse. Han får dog forklaret hende, at hun hjælper mere ved at købe bladet "Hus forbi" end ved at give sine penge væk. Sprogligt gennemarbejdet og let at læse med lix 13. Gode og understøttende illustrationer.

Ane-bøgernes kvalitet er årsagen til, at de stadig lånes ud. Om hjemløse og magtesløsheden findes der ikke tilsvarende for målgruppen.

En oplagt anskaffelse til såvel børne- som skolebiblioteker, både til dem, der gerne læser om Ane, og til dem, som vil have en vedkommende hverdagshistorie til at reflektere over.