Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Saleh : kønsroller og kulturforskelle


Beskrivelse


Roman om kønsroller og kulturforskelle set med muslimske øjne og ud fra traditionelt dansk synspunkt, som vil være oplagt i arbejdet med mellemfolkelig forståelse og integration i det danske samfund. Der tales både om forventninger og krav.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Karsten Boll

2007

I forsøget på at fremme integrationen og forståelsen for de kulturforskelle, der er mellem danskere med kristen tro/opdragelse og danskere eller andre etniske grupper med islam som tro og muslimsk opdragelse har forfatteren udgivet sin tredje titel. Bogen er som sådan en udmærket brugsbog til at skabe debat om problematikkerne fra 7. klasse. Bogen er tredelt, først selve historien om Saleh, Mette og de andre. Hvert kapitel beskriver et dilemma i forholdet mellem Saleh og Mette og de forskellige reaktioner og handlinger, der udspilles. Historien kan godt virke konstrueret, men opfylder formålet med at skabe debat. Dernæst kommer en række spørgsmål til de enkelte kapitler. Enkelte spørgsmål virker som kontrolspørgsmål, mens andre er med til at åbne for debatten. Sidste del af bogen har mange rigtigt gode indlæg, fx kønsroller og humor samt religiøse vitser om, hvor forskelligt man opfatter, hvad der er sjovt. I "Brevene til Bazir" udtrykkes synspunkter, og opgaven bliver bl.a. at svare ud fra Bazirs synsvinkel. Forfatteren beskriver også, hvordan religion er blevet til. Andre titler af samme forfatter er Yasamin (06/01) og Khalid - en historie om fordomme (00/47). Oplagt ift. formålet med samfundsfag i Fælles Mål. Interesselæsning fra 14 år. Indholdsfortegnelse men intet stikordsregister.


Læsepædagogen

Årg. 56, nr. 4 (2008)

af

af

Jørgen Holst

Årg. 56, nr. 4 (2008)