Musik / hip hop

Sakrilegium


Anmeldelser (12)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. feb. 2014

af

af

Thomas Tiedje

d. 10. feb. 2014

<i>"Kort fortalt er vi nemlig alle blevet sindssyge. Vi er blevet meget selviscenesættende og vil hele tiden vække noget intrigant og en interesse hos andre",</i> udtalte Liam O'Connor, bedre kendt som L.O.C., forleden. Pudsige ord fra en kunstner, der for ti år siden selv sang <i>"undskyld, so"</i> og sidenhen har befundet sig i omtrent den samme rille om coke og bitches. Også på det nye album, hvor Liam på åbningsnummeret "V.S.S.B" rapper <i>"Alting er okay så længe man smiler i en varm BMW 745/Din bitch har mig i munden/mens hun sluger mine børn".</i> Med andre ord: Intet nyt fra den depraverede front her, og en skive til de inkarnerede fans.


Gaffa [online]

d. 30. jan. 2014

af

af

Maria Therese Seefeldt Stæhr

d. 30. jan. 2014

"Der er en afbalanceret vekselvirkning mellem det elektroniske, organiske, minimalistiske og voldsomme. Ord og musik er flettet sammen, så historien ikke kun ligger i ordene ... Det er ikke alle 13 numre, der er lige fantastiske, og albummet som helhed er hverken det tungeste, mørkeste eller mest fandenivoldske. Men det er måske det mest intense og nærværende".


Gaffa [online]

d. 30. jan. 2014

af

af

Maria Therese Seefeldt Stæhr

d. 30. jan. 2014

"Der er en afbalanceret vekselvirkning mellem det elektroniske, organiske, minimalistiske og voldsomme. Ord og musik er flettet sammen, så historien ikke kun ligger i ordene ... Det er ikke alle 13 numre, der er lige fantastiske, og albummet som helhed er hverken det tungeste, mørkeste eller mest fandenivoldske. Men det er måske det mest intense og nærværende".


Børsen

d. 31. jan. 2014

af

af

Niels Pedersen

d. 31. jan. 2014

"Han spytter ordene insisterende med skarp diktion, og musikken koger omkring ham. Fundamentet er hiphop, men L.O.C. har en stadig mere rocket attitude. Han bakkes op af musikerne fra turnebandet, og produceren Es Thornhal har bygget et kantet lydunivers omkring de mange ord".


Berlingske tidende

d. 31. jan. 2014

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 31. jan. 2014

"Alle linjerne på »Sakrilegium« leveres med L. O. C. s karakteristiske stødende vokal og i produktioner, hvor beatene ikke er programmerede, men stammer fra en »rigtig« trommeslager, ligesom en guitarist er kaldt ind i det simple lydbillede, der nok skal virke på de største scener, men fremstår lidt fladbundet i et par høretelefoner. Men ærgerligst er den fornemmelse af stilstand og fanpleje, der udgår fra flowet: De, der kan lide L. O. C. s tirader om stjerneliveti-en-sky-af-coke-fyldt-af-fortabte-kvinderder-bliver-gennemkneppet, ja, de får mere af det, de kender. Men skeptikere som mig drømmer om, at stjernen - der helt ubestrideligt er begavet - spænder sig selv for noget andet og mindre klichétungt og kedsommeligt".


Politiken

d. 1. feb. 2014

af

af

Simon Lund

d. 1. feb. 2014

"På sit niende album fortsætter L. O. C. (...) kampen for at bevare rollen som en farlig skidt karl med de genkendelige temaer: kokain, sex og indre dæmoner i overtal. Han sørger for, at han ikke også bliver det gode selskabs skødehund ved at slagte den hellige ko Dan Turèll (i sig selv ganske befriende), og han har ikke mistet lysten til at gøre noget dumt: »for alle de kan mønstre varm luft/mens vi begår rovmord på fornuft/fuck dig, bitch, og din afdøde sans/jeg vil bruge en husleje på en fucking lapdans«. Munden er fuld af skraldesnak og maskulin potens, der røres op med selvransagende selvhad og den sædvanlige fetich for religiøs storhed i titlen 'Sakrilegium' (at skænde det hellige)".


Jyllands-posten

d. 3. feb. 2014

af

af

Maz Plechinger

d. 3. feb. 2014

"Engle og dæmoner, yin og yang, Gøg og Gokke og fortsæt selv. Dualiteten skamrides i en sådan grad, at det føles som et falsk figenblad af dybsindighed til at dække over gemen - men gedigen - blærerøvsrap. For den 34-årige rapper kan jo fortsat sin metier. Ingen tvivl derom, og ligesom bunden aldrig går ud af niveauet, så er der også lysglimt hist og her".


Politiken

d. 1. feb. 2014

af

af

Simon Lund

d. 1. feb. 2014

"På sit niende album fortsætter L. O. C. (...) kampen for at bevare rollen som en farlig skidt karl med de genkendelige temaer: kokain, sex og indre dæmoner i overtal. Han sørger for, at han ikke også bliver det gode selskabs skødehund ved at slagte den hellige ko Dan Turèll (i sig selv ganske befriende), og han har ikke mistet lysten til at gøre noget dumt: »for alle de kan mønstre varm luft/mens vi begår rovmord på fornuft/fuck dig, bitch, og din afdøde sans/jeg vil bruge en husleje på en fucking lapdans«. Munden er fuld af skraldesnak og maskulin potens, der røres op med selvransagende selvhad og den sædvanlige fetich for religiøs storhed i titlen 'Sakrilegium' (at skænde det hellige)".


Berlingske tidende

d. 31. jan. 2014

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 31. jan. 2014

"Alle linjerne på »Sakrilegium« leveres med L. O. C. s karakteristiske stødende vokal og i produktioner, hvor beatene ikke er programmerede, men stammer fra en »rigtig« trommeslager, ligesom en guitarist er kaldt ind i det simple lydbillede, der nok skal virke på de største scener, men fremstår lidt fladbundet i et par høretelefoner. Men ærgerligst er den fornemmelse af stilstand og fanpleje, der udgår fra flowet: De, der kan lide L. O. C. s tirader om stjerneliveti-en-sky-af-coke-fyldt-af-fortabte-kvinderder-bliver-gennemkneppet, ja, de får mere af det, de kender. Men skeptikere som mig drømmer om, at stjernen - der helt ubestrideligt er begavet - spænder sig selv for noget andet og mindre klichétungt og kedsommeligt".


Jyllands-posten

d. 3. feb. 2014

af

af

Maz Plechinger

d. 3. feb. 2014

"Engle og dæmoner, yin og yang, Gøg og Gokke og fortsæt selv. Dualiteten skamrides i en sådan grad, at det føles som et falsk figenblad af dybsindighed til at dække over gemen - men gedigen - blærerøvsrap. For den 34-årige rapper kan jo fortsat sin metier. Ingen tvivl derom, og ligesom bunden aldrig går ud af niveauet, så er der også lysglimt hist og her".


Børsen

d. 31. jan. 2014

af

af

Niels Pedersen

d. 31. jan. 2014

"Han spytter ordene insisterende med skarp diktion, og musikken koger omkring ham. Fundamentet er hiphop, men L.O.C. har en stadig mere rocket attitude. Han bakkes op af musikerne fra turnebandet, og produceren Es Thornhal har bygget et kantet lydunivers omkring de mange ord".


Information

d. 1. feb. 2014

af

af

Rune Skyum-Nielsen

d. 1. feb. 2014

"Jovist, nihilismen råder stadig på L. O. C. s ottende studie album - udtrykt gennem den sædvanlige svælgen i kolde kontanter, mistillid til medmennesker, afstumpede sexeskapader og udstilling af overfladefortabelsen in general - men historiefortælleren er ikke desto mindre tilbage. Og dét i en flænsende kaskade af guitarriffs (...) Sakrilegium (altså »helligbrøde« ) er blevet til over fire måneder i Bangkok med rapperens nye homies - tre år efter at broerne til ungdomsvennerne i Suspekt brændte. Trommeslageren Michel Svane, producer Esben ' Es' Thornhal og guitarist Daniel Heløy Davidsen (...) De kan noget. Es' produktioner er mere skurrende og grumsede end nogensinde, og Davidsen viser atter, at han med sine ubesværede figurfletterier hører til blandt de mest blærede på sit instrument".