Det vi sku' miste

"Styrken ligger i Shakas karismatiske vokal, der med sit lidt anstrengte og energiske udtryk skiller ham ud fra mange andre af tidens sangere herhjemme. Stærkest står stemmen og Shaka, når emnerne kredser om det at miste, hvilket synes at være omdrejningspunktet for det nye album, ligesom det var tilfældet på gennembrudshittene Tomgang og Ikke Mere Tid".

Læs anmeldelse

"Første halvdel af pladen fremstår klart bedst. Her er de caribiske toner, som var sangerens indgangsbillet til den store scene, for det meste begrænset til at være krymmel på den mere regulære pop. Herefter gives der dog lidt los for ska, reggae og dancehall. Men selv om østjyden mestrer de palmebesvungne genrer bedre end de fleste herhjemme, er det lidt som en fragilité; første stykke er lækkert nok, men i længden bliver det lidt for meget".

Læs anmeldelse

"På tekstsiden sigtes der efter en vis tyngde og alvor. Sangene falder groft sagt i tre kategorier: Kærlighedsnumre, sange om druk som eskapisme og politiske opråb ... Generelt tager den lette reggaepop-feel dog brodden af teksternes forsøg på alvor. Jeg føler det i hvert fald ikke rigtigt. Ambitionen om at give radiopoppen nogle flere tunge kalorier er for så vidt fin. Men den tynges desværre af musikken, som oftest er så sikker og radiovenlig i sin eksekvering, at den er svær for alvor at hidse sig op over".

Læs anmeldelse

"Både målt på uimodståelig popappel og overforbrug af rimordbogens mere belastede afsnit får Rasmus Seebach kam til sit hår af Shaka Loveless. Som en ung soulbror til Thomas Helmig lægger den 29-aarhusianer på sit andet album, 'Det vi sku' miste', kærestesorgerne på bordet med et åbenhjertigt klask, som vil give genlyd på hitlisterne. I forhold til debutalbummet fra 2012 bliver der med Fridolin som producer i stedet for Pharfar og Fresh-I lagt nogen luft til reggaerødderne".

Læs anmeldelse

"På tekstsiden sigtes der efter en vis tyngde og alvor. Sangene falder groft sagt i tre kategorier: Kærlighedsnumre, sange om druk som eskapisme og politiske opråb ... Generelt tager den lette reggaepop-feel dog brodden af teksternes forsøg på alvor. Jeg føler det i hvert fald ikke rigtigt. Ambitionen om at give radiopoppen nogle flere tunge kalorier er for så vidt fin. Men den tynges desværre af musikken, som oftest er så sikker og radiovenlig i sin eksekvering, at den er svær for alvor at hidse sig op over".

Læs anmeldelse

"Første halvdel af pladen fremstår klart bedst. Her er de caribiske toner, som var sangerens indgangsbillet til den store scene, for det meste begrænset til at være krymmel på den mere regulære pop. Herefter gives der dog lidt los for ska, reggae og dancehall. Men selv om østjyden mestrer de palmebesvungne genrer bedre end de fleste herhjemme, er det lidt som en fragilité; første stykke er lækkert nok, men i længden bliver det lidt for meget".

Læs anmeldelse

"Både målt på uimodståelig popappel og overforbrug af rimordbogens mere belastede afsnit får Rasmus Seebach kam til sit hår af Shaka Loveless. Som en ung soulbror til Thomas Helmig lægger den 29-aarhusianer på sit andet album, 'Det vi sku' miste', kærestesorgerne på bordet med et åbenhjertigt klask, som vil give genlyd på hitlisterne. I forhold til debutalbummet fra 2012 bliver der med Fridolin som producer i stedet for Pharfar og Fresh-I lagt nogen luft til reggaerødderne".

Læs anmeldelse

"Både målt på uimodståelig popappel og overforbrug af rimordbogens mere belastede afsnit får Rasmus Seebach kam til sit hår af Shaka Loveless. Som en ung soulbror til Thomas Helmig lægger den 29-aarhusianer på sit andet album, 'Det vi sku' miste', kærestesorgerne på bordet med et åbenhjertigt klask, som vil give genlyd på hitlisterne. I forhold til debutalbummet fra 2012 bliver der med Fridolin som producer i stedet for Pharfar og Fresh-I lagt nogen luft til reggaerødderne".

Læs anmeldelse

"Første halvdel af pladen fremstår klart bedst. Her er de caribiske toner, som var sangerens indgangsbillet til den store scene, for det meste begrænset til at være krymmel på den mere regulære pop. Herefter gives der dog lidt los for ska, reggae og dancehall. Men selv om østjyden mestrer de palmebesvungne genrer bedre end de fleste herhjemme, er det lidt som en fragilité; første stykke er lækkert nok, men i længden bliver det lidt for meget".

Læs anmeldelse

"På tekstsiden sigtes der efter en vis tyngde og alvor. Sangene falder groft sagt i tre kategorier: Kærlighedsnumre, sange om druk som eskapisme og politiske opråb ... Generelt tager den lette reggaepop-feel dog brodden af teksternes forsøg på alvor. Jeg føler det i hvert fald ikke rigtigt. Ambitionen om at give radiopoppen nogle flere tunge kalorier er for så vidt fin. Men den tynges desværre af musikken, som oftest er så sikker og radiovenlig i sin eksekvering, at den er svær for alvor at hidse sig op over".

Læs anmeldelse