Bøger / faglitteratur

Sådan gør vi : en bog om danske traditioner og festdage


Beskrivelse


Forfatterens beskrivelse af årets højtider, helligdage og andre fester. Hvert afsnit afrundes med en opskrift samt plads til læserens egne kommentarer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Carsten Güllich-Nørby

2006

Forfatteren, der nyligt skrev en inspirations-guide om at gebærde sig socialt bl.a. i festligt lag, fortsætter her med en udmærket bog om danske traditioner og festdage. Velstruktureret med farvekoordinerede pastelfarvede overskriftsblokke leder Michael Holm læseren trygt fra påske til nytår. Som MH skriver i sit forord: "Jeg vil håbe, at denne bog er med til at give dig nogle oplysninger om, hvorfor vi gør, som vi gør, og at den samtidig kan give en let forklaring på enkelte dages oprindelse". Efter hvert kapitel er en blank side, hvor man så tilføjer sine gerne blivende traditioner. Bogen er fyldt med opskrifter, fx er der opskriften på de boller MH's mor altid bagte til fødselsdage, der er skidenæg til påske, "Jensines hveder" til Store bededag, hyldeblomstsaft slukker sankthans-tørst, "Mormors brændte mandler" forsøder Halloween, "mors havregrynskugler" hygger til advent, ris a la mande er obligatorisk til jul og kransekage indleder nytår. Der er således ikke så meget nyt om traditioner, og det er jo nok derfor de netop har overlevet som traditioner, men en af de nyere traditioner jeg ikke før har set sådan formelt præsenteret er frigivelsen af årets snebajer, typisk den første fredag i november, passende op til julefrokosttiden. Der er flere andre nyere bøger om festdage og traditioner, fx fra 2004 af Mikael Witte Festbogen : festlige traditioner i dagens Danmark.