Bøger / faglitteratur til børn

Sådan blev jeg til


Beskrivelse


Billedbog. Hvordan bliver en baby til? Hvad sker der inde i en mors mave? Og hvordan ved en baby at det er tid til at blive født?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. aug. 2004

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 2. aug. 2004

Hvordan er det nu lige det virker - det der med at få en baby? Hvad sker der inde i mors mave, og hvordan kommer babyen egentlig derind? Og en helt anden ting, hvornår ved babyen, at det er på tide at komme ud? En morsom, sød og varm billedbog om forplantningens mysterier. Historien bliver fortalt af barnet, som ser tilbage på tiden som sædcelle, foster, og baby. En sjov og lidt anderledes vinkel. Vi følger med på sidelinien, og får fortalt en sjov historie, med mange afstikkere, som børn og barnlige sjæle sagtens kan følge med i. Bogen er illustreret med morsomme tegninger, der fint understøtter historien og humoren i bogen. En bog der kan bruges som supplement til de bøger, som fortæller mere i åbenlyse detaljer om emnet. Fint med en bog med en lidt anderledes vinkel på emnet, og et godt nyt supplement til emnegruppen. Forfatter og illustrator er ikke før udgivet i DK. En sød, sjov og informativ bog til børn fra 4 år.