Rummets ottende farve

Marion Zimmer Bradley er især blevet kendt for fantasy-værket Tågerne omkring Avalon. Foreliggende bog tilhører det tidlige forfatterskab (63) og er en ren sciencefiction fortælling, men medklare holdninger til en nutidig verden, hvad angår accept af fremmedartede og samvær og samarbejde i stedet for krig og fjendskab. Handlingen tager sit udgangspunkt i en fremtid, hvor mennesket harlært at bruge rummet og bosat sig på mange af planeterne inden for vores egen galakse, og samtidig er de stødt på nogle andre væsener, lharierne. Lharierne behersker en 'forkastningsteknik', somkan bringe dem både hurtigere og længere ud i universet, hvilket bringer menneskene i et afhængighedsforhold, uden at lharierne dog udnytter dette i særlig grad. Den unge mand Bratt bliverufrivilligt involveret i nogle menneskers forsøg på at fravriste lharierne deres hemmeligholdte 'forkastningsteknik'. Historien er fortalt medrivende og spændende, og portrættet af den unge Brattvirker rigtigt og ægte fraden nervøse indblanding over den usikre stillingtagen til den endelige afklaring og modning. De øvrige personer står noget svagere i billedet. Slutningen er nok ligelovlig optimistisk og rosenrød set i forhold til historiens øvrige forløb. Men det er en god, spændende læseoplevelse for de science-fiction hungrende læsere fra omkring 13 år.

Læs hele vurderingen

Bradley er velkendt for hendes 4-bindsværk Tågerne omkring Avalon - en mytologisk fantasy. Herværende bog er derimod en rendyrket science fiction. Historien foregår langt ude i fremtiden, oglæseren føres rundt i det meste af galaksen. Den 17-årige Bart gennemgår frivilligt en plastisk operation, der får ham til at ligne en af de mystiske aliens - lharierne. Han udspionerer lhariernefor at afsløre den drivkraft, som giver lharierne monopol på interstellar flyvning. Det er en velskrevet og elementært spændende bog. Den er oprindeligt skrevet i 1963 og indeholder da ogsåadskillige elementer fra den såkaldte hårde science fiction, der var dominerende i genrens tidligere periode. Her anes dog allerede en tendens mod den bløde science fiction, der lægger mere vægt påat berette om relationer mellem mennesker eller som her mellem mennesker og fremmede væsener. Handlingen afvikles i et kvikt tempo, sproget er godt og flydende og personbeskrivelserne er rimelige.Bogen er ikke nogethovedværk indenfor genren, men et sobert stykke håndværk med et humanitært budskab. Til voksenudlånet og ungdomshylden.

Læs hele vurderingen