Bøger / skønlitteratur / roman

Gylden søn


Beskrivelse


Science fiction. Darrow har infiltreret den Gyldne Elite og står nu overfor hans livs valg med enorme konsekvenser til følge. Revolutionens tid er nær.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juni 2016

af

af

Iben Jakobsen

d. 7. juni 2016

Eksplosiv opfølger til science fiction successen Rød opstand. For såvel voksne som unge science fiction fans.

Darrow er Rød og hører til laveste kaste i sit samfund i minerne på Mars, men han har infiltreret samfundets top, de Gyldne. Forklædt som en af dem, har han vist sig værdig som en af deres bedste krigere. Nu er det på tide at slå til imod hans folks undertrykkere, men han er i tvivl om de metoder, som modstandsbevægelsen vil tage i brug - og hans hjerte er splittet. Samtidig er noget i gære, og jorden er ved at blive ustabil under ham. Hans sejre har ikke kun vundet ham guld, men også fjender. Anden del af serien "Red rising". Vinder af Goodreads Choice Awards for bedste Science Fiction 2015.

Den fantastiske humor fra første bog er der stadig, men tonen i fortsættelsen er mørkere, og efterhånden som historien udfolder sig, står det klart at alt kan ske, og ingen er sikre. Yderst velskrevet og meget fængende roman, der er helt umulig at lægge fra sig. Et must read, hvis man har læst første bog - og har man ikke læst den, er det bare med at komme i gang.

Hvis man er til mere science fiction action kunne værker af Brandon Sanderson som fx Stålhjerte være et hit. Ligeledes kan anbefales forfattere som Suzanne Collins og Andy Weir.


litteratursiden.dk

d. 15. aug. 2016

af

af

Pia Bechmann

d. 15. aug. 2016

Hårdtpumpet action, fantasifuld stjernekrig og sindsoprivende politisk dobbeltspin hæver Pierce Browns ’Red Rising trilogi’ til nye højder. Suveræn læsning - også for dig som ikke er gakket rumnørd. P...