Bøger / faglitteratur / opskrifter

Rødder : mad med rod, kål og knold


Beskrivelse


58 opskrifter med groft grønt - rodfrugter og kål, som kam stå alene på frokost- og aftenbordet eller supplere kødet/fisken.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. nov. 2013

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 14. nov. 2013

Til de lidt mere erfarne rodfrugts-spisere, der gerne vil have ny inspiration.

En bog om rodfrugter af Claus Holm (CH), der af nogle vil være kendt fra tv og/eller fra andre kogebøger. I denne bog tager han udgangspunkt i rødderne alias rodfrugterne. Så i stedet for at vælge noget kød med grøntsags-tilbehør, vil han med denne bog gerne have os til at vælge nogle grøntsager med kød som tilbehør. Der er en dobbeltsidet indholdsfortegnelse med 12 små kapitler. I hvert kapitel tager han udgangspunkt i en eller flere rodfrugter og giver os så en række opskrifter med dem. Til sidst er der også noget om syltning af grønt samt lidt dyppelse. Bagest et lille indeks. Opskrifterne er korte og nogle gange lidt indforståede - de er i hvert fald ikke alle for begyndere. For at få det fulde udbytte af bogen, skal man nok kunne lide Holms måde at udtrykke sig på. På mig virker det blot irriterende, når der i beskrivelserne - der er lige korte nok - står: "Bum", "tjek" og lignende. Bogen giver et rustikt udtryk. Billederne er taget på en gammel gård. De er meget mørke, så det kan ind imellem være lidt svært at se, hvordan retterne bliver.

Af andre bøger med rodfrugter kan nævnes: Rodfrugterne : enkel og god mad, 2005 af Ejlersen og Carstensen samt: Spis godt - rodfrugter, 2010 af Gitte Heidi Rasmussen.

En kogebog med rodfrugter som hovedingredienser for de lidt mere erfarne, der ikke tager det så nøje med opskrifts-beskrivelser og ordvalg.