Bøger / faglitteratur til børn

Robotter på farten


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. aug. 2010

af

af

Poul Wibbert Esberg

d. 2. aug. 2010

Det er store børn på 12-14, der er målgruppen. De kan bruge bogen til emneopgaver, som baggrundsstof ved projektopgaver eller bare som fagbog. Men den kan læses af alle med interesse for teknologiens frontlinjer.

Der sættes fokus på anvendelsesmulighederne for robotter: hvordan kan de bevæge sig, finde vej og klare forhindringer. Desuden beskrives de skinnebaserede, de luftbårne og sejlende og til sidst et par særligt specialiserede robotter, som næsten kan efterligne dyrs og menneskers bevægelser. Teksten er letlæst og informativ, delt i korte afsnit og suppleret med små bokse - heraf nogle få, lige lovligt poppede "robo-blogs" - og interessante fotos. En ordliste og en medialiste slutter bogen af.

For ganske nylig udkom i samme serie Robotter i medicin og forskning, og der er tre titler i serien, men ellers er der ikke nyere bøger om emnet, som teknologisk hele tiden ændrer sig.

Bogen fylder et hul i bogbestanden. Pga. den rivende udvikling er en hyppig opdatering nødvendig.



Informationer og udgaver