Bøger / faglitteratur / kogebøger

Risotto : 30 lækre opskrifter fra det italienske køkken


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2003

af

af

Kent Skov

d. 25. aug. 2003

Det traditionelle italienske køkken er opbygget over enkelte måltidstyper, serveret i en bestemt rækkefølge over dagen. Forlaget udgiver to bøger med variationer over et par traditionsrige delmåltider. Bogen om risotto giver forslag til 30 forskellige variationer over den traditionelle regionale ret fra det nordlige Italien, der er baseret på arbori-, vialone- eller carnoli-ris ristet i smør og løg og derefter kogt op med grønsags- eller hønsefond tilsat forskellige ingredienser - typisk grønsager, fisk og skaldyr. Bogen her er efter et indledende afsnit om grundtrin og ingredienser opdelt i tre afsnit med hhv. ost, bønner og grønsager som ledsageingredienser. Den italienske risotto har en vådere, lidt tungere og mere grødagtig karakter end fx den spanske slægtning paellaen og skal spises med gaffel af en skål. Den lanceres her som velegnet som et fyldigt (vegetarisk) aftensmåltid i det danske køkken, men den kan også - måske lidt mere efter dansk smag - serveres som tilbehør til fx laks eller anden stegt fisk og fjerkræ. Risotto-retter indgår selvfølgelig i en række af de generelle italienske kogebøger, og det kan være at det dækker behovet de fleste steder.



Informationer og udgaver