Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Rejse i regntid : oplevelser i Indonesien


Beskrivelse


Forfatternes beretning om et halvt års rejse rundt i Indonesien, hvor de besøger øerne Java, Lombok, Ambon, Bandaøerne, Seram og Kommodo. Undervejs knyttes venskaber både med andre vestlige rejsende og med lokale indonesere, og de oplever bl.a. oversvømmelser, sejlads gennem orkaner og et møde med verdens ældste mand.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. apr. 2001

af

af

Lone Thaarup

d. 23. apr. 2001

I slutningen af 90'erne rejste 2 unge rygsækturister til Indonesien på et ophold af ca. 6 måneders varighed. De havde netop afsluttet deres studier og ville af sted straks derefter, selv om både rejsebureau og andre advarede dem kraftigt imod at tage til Indonesien i regntiden. Det skulle vise sig, at advarslerne ikke havde været ubegrundede - det blev et meget vådt ophold, hvor silende regn, monsun og tropiske storme kom til at sætte sit præg på oplevelserne. De to forfattere skriver på skift, og der fortælles i sammenhængende, fremadskridende forløb. Siri og Morten er nysgerrige, imødekommende og fulde af ungdommeligt gåpåmod. De kommer let i kontakt med befolkningen og andre rejsende, de opsøger fjerntliggende og isolerede øer og de stiller få krav til komfort og kogekunst. Indonesien består af flere tusind øer, vore to rejsende nåede at besøge Java, Lombok, Ambon, Bandaøerne, Seram og Kommodo. Den planlagte rute omfattede bl.a. et besøg hos (tidligere) hovedjægere og den gysende oplevelse at se varaner i naturen - derudover oplevede de farefulde sejladser, sygdom og tyveri og stor gæstfrihed. Bogens sidste ca. 20 s. er en nyttig historisk oversigt over I.s nyere historie - resten er egne oplevelser og umiddelbare indtryk, beskrevet medlevende, ægte og autentisk. Både for unge der planlægger rejse i I. og for lænestolsrejsende.


Berlingske tidende

d. 19. maj 2001

af

af

Judith Betak

d. 19. maj 2001



Informationer og udgaver