Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Rædsomme Runes stinkbombe


Beskrivelse


Fire historier med Rædsomme Rune, der vinder en læsekonkurrence, laver en stinkbombe, ikke er så god til at samarbejde på emnedagen og overnatter hos Nye Nalle.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2014

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 25. apr. 2014

Korte historier til børn på 6-9 år, der kan lide en sjov historie fra en hverdagsverden, de kan nikke genkendende til. Omslaget ligner de øvrige i serien og man fornemmer at der er lagt op til morsom ballade. Velegnet til højtlæsning og selvlæsning.

Rædsomme Rune er efterhånden blevet en kendt figur i børnebiblioteket. Den 10. bog i serien indeholder 4 korte historier. Det lykkes Rune at vinde skolens læsekonkurrence, men desværre passer præmien ikke til hans temperament. I et opgør på ægte spionmaner mellem to rivaliserende hemmelige klubber, spiller en stinkbombe og noget heksebryg en afgørende rolle. I de to sidste historier må Rune erkende at samarbejde ikke er hans stærke side, og at det med at overnatte hos andre ikke altid er så sjovt. Morsomme og letlæste historier med stemningsfulde tegninger, som børn og voksne kan grine af sammen. I længden passer fortællingerne lige til en godnathistorie. Rædsomme Rune har stadig meget på hjertet. Kan læses udenfor rækkefølge.

Gå ikke glip af de andre bøger i serien med Rædsomme Rune & Co. Andre sjove bøger med den samme balladehumor kunne være serien med Kaptajn Underhyler af Dav Pilkey.

Endnu en bog med Rædsomme Rune. 4 historier fulde af skæg og ballade med stemningsfulde tegninger i sort/hvid. Velegnet til oplæsning og selvlæsning.