Bøger / skønlitteratur / roman

Professor Hieronimus (norsk)


Beskrivelse


Delvis selvbiografisk roman, som rummer et skarpt opgør med dansk sindssygepleje, som den praktiseredes på Kommunehospitalets sjette afdeling i København, sidst i 1800-tallet.

Anmeldelser (10)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Birgitte Goldberg

d. 19. dec. 2018

Bogen handler om en kvindelig kunstners ophold på et sindssygehospital. Prof. Hieronimus og På Sct. Jørgen blev da de udkom (1895) læst og debatteret som et voldsomt angreb på sindssygevæsenet. Jette Lundbo Levy peger i en efterskrift på en anden fortolkningsmulighed: Else i bogen bukker under for samfundet/patriarkatet og kvindens rolle i det. Men primært fortæller Amalie Skram en historie, som reflekterer denne sammenhæng i et psykisk univers. De institutioner, der indirekte angribes -sindssygevæsenet, samfundet, patriarkatet - er ikke ændret fundamentalt siden. Ligesom i Constance Ring (73.48.125) er det kvinden med den trygge sociale baggrund, der er hovedpersonen, men i denne bog omgivet af kvinder fra andre miljøer. Andre patienter, plejepersonalet - der er positivt skildret - men alle i sidste ende underordnede i hierarkiet, hvor overlægen er øverst. Det at det grundlæggende system ikke er ændret, at Amalie Skram skriver på egne erfaringer, at hun gør det intenst oggennemlysende gør hende vedkommende at læse nu. Desværre er bogen udg. på norsk, sprogligt og indholdsmæssigt kan hun læses af mange, på mange planer.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Birgitte Goldberg

d. 18. dec. 2018

Gyldendal fortsætter sine Amalie Skram udgivelser med Professor Hieronimus. Som På Sct. Jørgen (se lektørudtalelse 517 745 6) er der tale om uændret optryk af førsteudgaven fra 1895, d.v.s. enlettere læst version end Pax-udgaverne af samme bøger. Professor Hieronimus, der går forud for På Sct. Jørgen, er en beskrivelse af en kvindelig kunstners ophold på et sindssygehospital(kommunehospitalet), hvor hun kommer i konflikt med overlægen (der var datidens førende kapacitet indenfor det psykiatriske område). Hovedpersonen Else bukker under for samfundet/patriarkatet,disse sammenhænge fremstår klart (gjorde de mon det for Amalie Skram?) gennem skildringen af Elses kamp og sammenbrud. De institutioner, der angribes, er ikke ændret fundamentalt siden 1895, ogAmalie Skrams skildringer af både personer og forhold har absolut ikke mistet noget i aktualitet og kunstnerisk styrke.


Kristeligt dagblad

d. 8. nov. 1977

af

af

Claus Grymer

d. 8. nov. 1977


Fyens stiftstidende

d. 29. sep. 1977

af

af

Johan E. de Mylius

d. 29. sep. 1977


Berlingske tidende

d. 3. sep. 1977

af

af

Mette Winge

d. 3. sep. 1977


Information

d. 1. feb. 1975

af

af

Pil Dahlerup

d. 1. feb. 1975


Aalborg stiftstidende

d. 29. sep. 1977

af

af

Lisbet Thomsen

d. 29. sep. 1977


Weekendavisen

d. 2. sep. 1977

af

af

Henrik Neiiendam

d. 2. sep. 1977


Information

d. 8. okt. 1977

af

af

Pil Dahlerup

d. 8. okt. 1977


Politiken

d. 21. sep. 1977

af

af

Vibeke Pedersen

d. 21. sep. 1977