Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Prinsesse Sofies hemmelighed


Beskrivelse


Prinsesse Sofie er vild med heste. Hun har ponyen Shadow, som efterhånden er blevet for lille til hende. Og nu vil hendes forældre sælge den. men det går Sofie ikke lige med til ...

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juli 2005

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 14. juli 2005

En ny serie Den heste-tossede prinsesse for piger om to emner, som normalt går rent ind hos målgruppen, nemlig heste og prinsesser. Prinsesse Sofie er helt vild med heste. Hun har en lille shetlandspony, Shadow, som hun rider på. Men Shadow er efterhånden for lille til hende. Hendes forældre, kongen og dronningen, beslutter at ponyen skal sælges. Men det vil Sofie ikke finde sig i, og derfor finder hun på en plan, som pigen Sanne hjælper hende med at udføre. Bogen er sat med forholdsvis store typer, og indeholder mange vignetter og illustrationer i s/h. Det er tydeligt at bogen har et engelsk forlæg, det kan ses både på illustrationer og sprog. Sætningerne er en blanding af en lidt staccatoagtig og en mere omstændelig stil. Det gør, at historien ikke kommer til at virke rigtig flydende og naturlig. Bagerst i bogen kan læses 1. kapitel af den næste bog i serien, så man kan få en forsmag på hvad der venter en. En bog for piger fra 9-10 år.



Informationer og udgaver