Bøger / skønlitteratur til børn

Porten mellem verdenerne


Beskrivelse


Tegneserie. Den unge forfatterspire Jules Verne rodes sammen med sin kusine og sin bror ind i et mysterie om nogle sten, der kan åbne portene imellem verdenerne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2010

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 22. juli 2010

Tegneserien om den unge Jules Verne kan læses fra cirka 12-års alderen.

De spanske tegneserieskabere Jorge Garcia og Pedro Rodriquez har skabt en tegneserie, der tager udgangspunkt i den franske forfatter Jules Vernes barndomsår. I bedste postmoderne stil oplever den 9-årige Verne en række eventyr, der ligeså godt kunne have fundet sted i en af hans egne fiktioner. I dette første bind er der dog ikke tale om en historie om sære opfindelser og jordomrejser, men derimod om et keltisk druideritual der skal udføres på allehelgensaften. Interessen for det okkulte havde en storhedstid i Vernes levetid, så historien er ikke grebet ud af den tynde luft. Verne deler sine oplevelser med broren Paul og kusinen Caroline, og Vernes fremtid som forfatter spiller også ind. Historien er effektivt fortalt, og tegningerne er flotte og stemningsfulde. Rodriquez' tegninger fungerer som en moderne opdatering af den klassiske europæiske stil og understøttes fint af en flot farvelægning.

På papiret kan albummet minde om den danske serie H.C. Andersen junior, men serien om den unge Verne er lavet med en del mere finesse. Harry Potter fans vil nok også kunne nikke genkendende til albummets opbygning.

Et flot og effektivt fortalt album, der giver en interessant og menneskelig vinkel på en spændende figur i litteraturhistorien.


Strip!

Nr. 51 (2010)

af

af

Benni Bødker

Nr. 51 (2010)



Informationer og udgaver