Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Muren


Beskrivelse


Tjalfe sendes under dæknavnet, Skovsvend, til Udgård. Han er på hemmelig mission for guden Frej, der ønsker et stævnemøde med jætten Gymers datter, Gerd. Samtidig er en mægtig hær ved at samles i Gymisgaard.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Torben Bråe Olesen

2007

Det er god underholdning med kvalitet og mening for børn og unge fra 12 år og hele vejen op aldersmæssigt. I undervisningssammenhæng er serien et godt eksempel på, hvordan en historie med nordiske rødder kan fortælles originalt og kunstnerisk gennemført.

Peter Madsen bliver bare bedre bind for bind, og i dette 14. bind af de forventede 15, nærmer form, tekst og hele udtrykket, sig det sublime. Siderne er meget afvekslende opbygget, og æstetisk fungerer nogle af siderne som smukke helheder med nærbilleder og spændende billedvinkler på disse, dygtigt indklippet i helhederne. Der er et vellykket samspil mellem æstetikken i billederne, den dynamiske og nuancerede brug af farverne, historien og tekstens tone. Det er den løsslupne humor der bærer igennem, men en snert af truende, bidende satire spøger i rammerne og mellem linjerne, og giver god energi i historien. Sjov og dramatisk forside er dækkende for indhold.

Denne serie er i en klasse for sig,og den har et helt specielt og originalt udtryk. Den kan ikke sammenlignes med de øvrige måder og former, historien om de nordiske guder bliver fortalt på. Det vil ikke være fair.

Den gode og klare streg i Peter Madsens streg fungerer fremragende med en æstetisk smuk farvelægning og en god og veldisponeret historie.


Information

d. 16. nov. 2007

af

af

Benni Bødker

d. 16. nov. 2007


Strip!

Nr. 40 (2007)

af

af

Fredrik Strömberg

Nr. 40 (2007)