Plettede plusfours

Peter Laugesen er vores mest dialektiske lyriker. Spurgte man ham om sandt og falsk, smukt og grimt, godt og ondt ville man nok få en længere, men ikke spor halvkvædet vise. Den vise, derløber under hans poetiske og kritiske forfatterskab og som under dække af en klovne-bohememaske (der fortæller at alt er lige gyldigt) med viden og tæft afsøger det univers, der er hans og derfor iprincippet tangerer det almene. Og også i denne bog flyver Laugesen højt, men går i næste sekund på jorden. Drejer aktuelle problemer ind i sin digtning, hvor ubetitlet digt efter digt bliver tilen poetisk musikalsk stemme, der bogen igennem får figur og format. Nu og da har jeg fundet Laugesens digte for ufærdige, for henkastede, men her i bogen er der hele tiden masser at komme efter.Såvel for den unge lyriklæser som for den fortsatte Laugesen-entusiast.

Læs hele vurderingen