Film / nonfiktion

Pilates med foamroller


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 2010

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 3. sep. 2010

Denne dvd om pilates med foamroller henvender sig til de mange, som dyrker pilates - på hold eller derhjemme eller som instruerer i pilates - og som ønsker et pilates-program, som ifølge Lotte Paarup er mere effektivt end de programmer, vi allerede har.

Lotte Paarup står bag firmaet Den Intelligente krop, og hun har efterhånden udgivet en lang række bøger og film med pilates-øvelser. Her er der vist, hvordan man med en foamroller kan gøre øvelserne mere effektive. En foamroller er en rulle, som er lavet af hårdt sammenpresset skum og som fås i 2 tykkelser. Jo tykkere rulle, jo sværere er øvelserne at lave. Programmet er sammensat på en sådan måde, at hele kroppen bliver arbejdet igennem i forhold til smidighed, styrke, balance og stabilitet. I alt varer programmet 65 minutter, men det er muligt at springe til næste øvelse, hvis man ikke har 65 minutter. I alt er der vist ca. 30 forskellige øvelser, som bliver vist og forklaret af Lotte Paarup på hendes sædvanlige kendte og rolige måde. Øvelserne kan laves af alle, men det er en forudsætning, at man er fortrolig med principperne for pilates.

Der findes ikke andre film på dansk, hvor der bliver brugt en foamroller.

Som sædvanlig, når det er Lotte Paarup, der står bag, er det en veltilrettelagt og instruktiv film, som kan anvendes af alle, der dyrker pilates. Det er dog nødvendigt, at man selv anskaffer sig foamroller'en.