Bøger / faglitteratur

Perspektiver på rum og forandring


Beskrivelse


Antologien kaster lys over forandringsprocessernes mangfoldighed i det sociale og menneskelige følelses- og forståelsesliv, herunder eksistentielle, sociale og iscenesatte forandringsprocesser samt forandringer i institutioner, arbejds- og i privatlivet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2003

af

af

Henrik H. Pedersen

d. 27. maj 2003

Bogen er udarbejdet af forskningsgruppen Bardo der har hjemsted ved Aalborg Universitetscenter. Gruppen beskæftiger sig med sociale, kulturelle, institutionelle og eksistentielle forandringsprocesser samt det sociale rum, der er ramme for disse forandringsprocesser. Forfatterne forsøger at indkredse disse emner i antologien der samtidig placerer bogen i et bredt tværfagligt område indenfor humanioraen med både sociologiske, psykologiske, pædagogiske og filosofiske vinkler. Indholdet befinder sig på højt akademisk niveau og er kun velegnet til større biblioteker, forskere eller studerende indenfor især sociologien. Enkelte artikler beskæftiger sig også med, det i bibliotekerne ofte efterspurgte emne, læring på arbejdspladsen og er herfor relevant for en større læserskare, men igen det er svært tilgængeligt. En enkelt pudsig og interessant artikel stikker dog ud fra mængden, og for denne slags udgivelser, ved at være formuleret som delvis essay og fiktion over emnet længsel Poesi i forskningen er da en forandring der fryder!.