Pendulet - et selvportræt : digte

Jegets trues af opløsning i dette portræt af et selv. Til læsere af ny poesi.

Digte om identitet. En ung mand forsøger at tegne et portræt af sig selv, men altings foranderlighed og tiden - i form af et pendul - synes at udviske manden: "Ser mine dage rasle bort / som sekunder i det store urværk / Vekslende tilstande / der staver et / Jeg". Andre steder udfordres idéen om et jeg, samtidig med at jeget - paradoksalt - optegnes klart gennem en negativ opremsning: "Jeg / er ikke kvantificerbar / Jeg / er ikke til at tage at føle på / Jeg / er ikke til at stole på / Jeg / er ikke fra denne begrebsverden (...) Jeg / er ikke nogen borger / Jeg / er ikke en digter / Jeg / er en fucking åndemaner / Jeg / er en urkraft der muterer konstant".

Mange af digtene strutter af rå energi og frembringer skønne, vilde billeder fra storbyer, men også rolige stemninger fra naturen. Som digtsamling betragtet kan sproget dog godt blive noget stift i længden; der bruges mange af de samme greb hele vejen igennem (rim og i særdeleshed gentagelsen), hvilket gør digtene en smule forudsigelige.

Mange digtsamlinger kredser om jeget og selvets autonomi. Hvor Tobias Larsens digte er overvejende klassisk centrallyriske, findes der flere interessante interaktionistiske digte, som på sprogligt niveau fremstiller jegets splittelse. Se fx Ursula Andkjær Olsens Udgående fartøjJeh suiz un alma og Nadia Josefine El Saids Jeh suiz un alma m.flMange digtsamlinger kredser om jeget og selvets autonomi. Hvor Tobias Larsens digte er overvejende klassisk centrallyriske, findes der flere interessante interaktionistiske digte, som på sprogligt niveau fremstiller jegets splittelse. Se fx Ursula Andkjær Olsens Udgående fartøj og Nadia Josefine El Saids m.fl.

Læs hele vurderingen