Bøger / skønlitteratur / roman

Pelsjægerinden : historisk roman


Beskrivelse


Velskrevet historisk roman om livet i Danmark anno 1555. Liv og død, farefulde rejser og ægteskaber på godt og ondt. For interesserede i livet i Danmark i 1500-tallet og historiske romaner.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2020

af

af

Kirstine Louise Grøngaard

d. 17. sep. 2020

Velskrevet historisk roman om livet i Danmark anno 1555. Liv og død, farefulde rejser og ægteskaber på godt og ondt. For interesserede i livet i Danmark i 1500-tallet og historiske romaner.

Vi fortsætter hvor Gudruns arv slap i serien "De tavse vidner". Året er 1555 og vi følger atter Maren og Asger i købmandsgården i Aalborg, og Marens bror Rasmus og hans kone Gudrun i deres smedje i Selde syd for Aalborg. Begge familier trives, men livet kan også være barskt og uforudsigeligt. Asger og sønnen drager til Norge for at handle og her møder vi Arn og Una, som bliver en slags familie når Asger og hans søn er væk hjemmefra. I købmandsgården er Tilde fortsat tjenestepige på trods af sin giftemodne alder. Vi møder også igen adelssønnen Niels Kaas som studerende i Tyskland og følger ham, da han vender tilbage til Danmark for at arbejde for Kong Frederik den Anden.

I denne tredje roman i serien er det som at gense gamle venner. Marianne Jørgensen skriver med en indlevelse og en kærlighed til sine personer, som smitter af på læseren. Hun udvider fortsat persongalleriet med interessante karakterer, også selvom de kun har en birolle i fortællingen. Som læser er du helt tryg ved rammerne og det virker til at forfatteren har gjort et grundigt stykke researcharbejde.

Forfatteren Ove Madsen fortæller også om landlivet i Danmark bl.a. i Egen lykkes smed.


Kristeligt dagblad

d. 14. okt. 2020

af

af

Claus Grymer

d. 14. okt. 2020