Bøger / faglitteratur / vejledninger

Overlevelsesteknik for unge gamle : håndbog i tilrettelæggelse af alderdommen - eller hvordan man lever det rige liv uden at dø af det


Beskrivelse


Guide til tilværelsen som "ung gammel" (60+) med gode råd om bl.a. at opleve verden med let bagage, teknologiens udfordringer, sundhed, hjernegymnastik og børnebørn.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juni 2016

af

af

Jette Landberg

d. 24. juni 2016

Få et grundigt og humoristisk blik på tilværelsen som ung gammel 60+. For alle der nærmer sig de 60 år eller har passeret det skarpe hjørne.

De unge gamles verden kan være benhård, man skal stadig præstere men nu på nye og mindre selvfølgelige måder. Forfatterne, der selv har alderen, skriver venligt, forstående men også uden forskønnende filter om livet som ældre. De giver gode råd om alt fra at opleve verden med let bagage, teknologiens udfordringer, sundhed, hjernegymnastik, børnebørn osv. Rollerne er mange for senioren bl.a. den som fritidspædagog, nu ulønnet, for børnebørnene eller som plejer for de endnu ældre i familien. Vi får mange tips om, hvad man skal satse på, og hvad man skal undgå. Hvor man kan springe over, hvor gærdet er lidt lavere og alligevel virke som om, man har styr på det. Det norske forfatterpar er hhv pensionist og stadig i arbejde. For 25 år siden udgav de Overlevelsesteknik for dobbeltarbejdende, der handlede om de hårdarbejdende børnefamilier.

Fin og humoristisk og med rigtig mange vinkler på emnet. Dog noget præget af, at forfatterne er nordmænd, fx er den danske efterlønstabel forkert, men de mere generelle, psykologiske betragtninger kan fint bruges.

Henning Kirks En kort guide til et langt liv har sammen sigte med lidt mere vægt på hjerne og sundhed og ikke helt så meget humor. Den norske bog har flere emner med.