Musik / hip hop

Over askeskyen 2


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. maj 2013

af

af

Thomas Tiedje

d. 10. maj 2013

Rapperen og arbejdsnarkomanen Pede B er allerede nu klar med en opfølger til sidste års skive "Over askeskyen". Den var en sjælden succes hos både publikum og anmeldere, ikke mindst takket være Pedes samarbejde med den legendariske Dj Noize, der leverede beats, scratch og loops. På 2'eren fortsætter de to det givtige parløb, der stilmæssigt følger i sporene på det første album, og byder på samarbejde med artister som Tue Track, Erik Clausen, Orgi-E og Turkman Souljah. Igen sættes overliggeren højt på et velklingende og velproduceret album - og Pede B formår at være både hårdkogt og inderlig sårbar i en afvekslende lyrik, milevidt fra den battle-stil, der har gjort ham til MC Fight Night-vinder tre gange.


Lydtapet

d. 8. apr. 2013

af

af

Jeppe Larsen

d. 8. apr. 2013

"Pede B formår på sublim vis at veksle mellem hårdkogt attitude og inderlig sårbarhed gennem hele pladen ... Det er fedt at høre, hvordan en fyr som Noize formår at bikse fede beats sammen med så lækkert et flow og så stor variation, som det er tilfældet på Over Askeskyen 2. Det er ikke voldsomt, buldrende eller med bpm der nødvendigvis passer til dansegulve. Men det er derimod musik som virker så gennemtænkt i forhold til den vokal og den historie Pede B disker op med, at enhver tanke om anden musikalsk baggrund virker tåbelig".


Gaffa [online]

d. 8. apr. 2013

af

af

Maria Therese Seefeldt Stæhr

d. 8. apr. 2013

"Knap et år var alt, hvad Pede P og DJ Noize havde brug for for at strikke endnu et album sammen. Og det er ikke kun titlen, der afslører en sammenhæng, for både stil, lyd og kvalitet er i direkte forlængelse. De er virkelig et godt match. Der er noget særligt over den måde, de får sat deres respektive lyd og stil sammen på, og med dette album er de vokset endnu mere sammen - på den gode måde".


Berlingske tidende

d. 15. apr. 2013

af

af

Lars Rix

d. 15. apr. 2013

"Det er mindre end et år siden, at Pede B manifesterede sin position som en af Danmarks bedste og mest langtidsholdbare rappere med albummet »Over Askeskyen«, og nu er den tidligere vinder af MC Fight Night tilbage i ringen med den intet mindre end sublime opfølger »Over Askeskyen 2«, der emmer af lyrisk overskud, fængende rim og et lydspor, der både rækker frem og tilbage - ikke mindst takket være vennen og makkeren Kim Sæther aka DJ Noize".


Politiken

d. 7. juni 2013

af

af

Simon Lund

d. 7. juni 2013

"Her er en rapper, der har fuldkommen styr på sit håndværk, afleverer sine rim med poetisk punch og skriver sig bevidst ind i de gamle hiphoptraditioner som en af ghettoens trubadurer. Pede B ser sig over skulderen, fortæller historier og tænker for tændt mikrofon over livet, som det kører forbi bag om ryggen på ham".