Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ørnens øje


Beskrivelse


Året er 1218. Kong Valdemar må drage i krig for at forsvare riget og må efterlade den 12-årige prins Valdemar på Ravnsborg hos Biskop Eskil. Men Eskil og "Den enøjede" pønser på forræderi.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. mar. 1997

af

af

Walther Knudsen

d. 5. mar. 1997

Genfortælling af filmen af samme navn af manuskriptforfatteren selv. Uden at være danmarkshistorisk korrekt, er der genkendelige stumper af valdemarstiden brogede begivenheder i historien om Kong Valdemar og hans 12-årige søn af samme navn: krig mod holstenske grever, hærtogter til Estland og intriger mellem kirke, kongemagt og adel. Samtidig lånes der kraftigt af Hollywoods kappe og kårdefilm iblandet det klassiske tema om venskabet mellem prinsen og den fattige dreng. Dette er absolut ikke skolelærerlitteratur til frilæsning i historietimen. Formålet er udelukkende at fortælle en spændende historie og det lykkes også, selv om romanen hist og her er rigeligt refererende, hvad der jo altid er et problem for filmromaner. Stills fra filmen er indsat midt i bogen. Rolleliste og billedoversigt afslutter den. Bogens succes vil selvfølgelig afhænge af filmens, men såkaldt raske drenge fra 11-12 år skulle nok kunne fanges ind.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. mar. 1997

af

af

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 5. mar. 1997

Bogen er skrevet efter et filmmanuskript, hvilket er meget usædvanligt. Det giver bogen en lidt anden dimension, for det mærkes tydeligt, at historien først og fremmest er tænkt i billeder, men samtidig giver det et indblik i, hvordan en manuskriptforfatter arbejder. Den lidt anmassende historiske præsens bogen igennem er nok en reminiscens, og handlingsmæssigt klippes der undertiden mellem scenerne uden sammenhæng - det ville ikke kunne mærkes på film. Alligevel er det blevet et flot og actionpræget eventyr henlagt til Danmark 1218, hvor kongesønnen Valdemar sammen med køkkendrengen Aske redder riget fra at falde i kløerne på den træske biskop og hans enøjede lejemorder, der har sine egne bevæggrunde til at gøre op med kongen. Øjet blev i sin tid spist af en ørn, og nu kan skurken telepatisk betragte verden gennem ørnens øje. Det er en historie med helte, skurke og slagscener, men også med humor og ædelmod. Ingemanns historiske romaner ligger ikke fjernt. Bogens layout er flot med et collagebillede på forsiden og 12 sider farvefotos fra filmen inde i bogen. Bagest er en skuespillerliste og en billedoversigt. Bogen vil kunne anvendes i filmkundskab, men også bare til fritidslæsning for de 12 årige.


Weekendavisen

d. 21. mar. 1997

af

af

Damian Arguimbau

d. 21. mar. 1997