Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Boomerang


Beskrivelse


Tobias har en plan for, hvordan han skal imponere Emma. En rigtig dårlig plan.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2013

af

af

Boy Olesen

d. 28. okt. 2013

Velegnet til selvlæsning fra ca. 5.-6. kl. altså fra ca. 11-12-års-alderen. Målgruppen er fortrinsvis drenge der har brug for bøger med spænding og action.

Igen en god bog i den relevante serie Dingo. Ung roman. I et yderst gedigent bogudstyr, er der formuleret og illustreret levende og godt om Tobias, der har et godt øje til Emma, som han bare har svært ved at komme ind på livet af. Hvordan skal man nu lige gribe det an? Roden Rico, der bl.a. mishandler en kat, ved lige hvordan, og inden Tobias har set sig om, er han involveret i et tyveriforsøg, der ender helt galt. Misforståelser og tilfældigheder får ham til at ende i armene på Emma, men er det nu også velfortjent? Sprogligt er bogen veltilrettelagt til målgruppen.

Kan sammenlignes med Så slå ham af Steen Føge og Knivskarp af Robert Swindells.

Man skal lige se, hvad der nu sker og bliver derfor ikke i stand til at lægge bogen fra sig. Og at bogen har en åben slutning gør det jo ikke nemmere. Bestemt ikke en hyldeklæber.