Bøger / skønlitteratur / roman

Nō : 10 japanske nō-spil


Beskrivelse


Skuespil fra den japanske teatertradition no er her for første gang gendigtet på dansk. I de 10 no-spil møder læseren bl.a. guder, afdøde krigere, kvinder og ondsindede dæmoner og via indledningen får man en god introduktion til denne verdenskulturarv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2015

af

af

Erik Elkjær Koch

d. 2. dec. 2015

Dansk gendigtning af 10 japanske no-spil giver læsere med interesse for Japan og/eller teater en unik mulighed for at stifte bekendtskab med det berømte no-teater, som er verdenskulturarv.

Bogen indledes med en introduktion til no-teaterets forskellige kategorier, medvirkende, dramaturgi, mv. samt Mazanti Jensens overvejelser om egen gendigtningspraksis. Derefter følger de 10 no-spil under kategorierne Om guder, Om krigere, Om kvinder, Om vanvid og andet, og Om dæmoner. Ofte skildres et møde mellem ånden af en afdød og et levende menneske, og temaerne er bl.a. ulykkelig kærlighed, anger, og besættelse. Mange af stykkerne er skrevet af Zeami i 13-1400-tallet. For hvert teaterstykke er der en introduktion med bl.a. et kort resumé af handlingen, samt en angivelse af originaltekst, noter og oversættelser, der er konsulteret i gendigtningen. Der er få fotografier, et stort noteapparat og litteraturliste.

Udgivelsen er unik, da no-teateret ikke tidligere er introduceret eller gendigtet på dansk. Indledningen, gendigtningen og noterne gør det muligt, selv uden dans og musik, at få et fint indblik i både den specifikke teatertradition og japansk kultur.

På dansk findes Er månen den samme, er foråret som før?Den hemmelige tradition i nô fra 1989 om tidlig japansk litteratur og Zeamis egne afhandlinger Den hemmelige tradition i nô udgivet af Odin Teatret i 1971, men ingen no-spil er tidligere udgivet på dansk i bogformPå dansk findes Er månen den samme, er foråret som før? fra 1989 om tidlig japansk litteratur og Zeamis egne afhandlinger udgivet af Odin Teatret i 1971, men ingen no-spil er tidligere udgivet på dansk i bogform.


Weekendavisen

d. 15. juli 2016

af

af

Lars Bukdahl

d. 15. juli 2016