Bøger / skønlitteratur til børn / digte

Nisseflid ved juletid


Beskrivelse


Billedbog. Nisserne leger i sneen og forbereder julen. De laver gaver på et hemmeligt sted. Da gaverne er delt ud holder nisser og trolde en stor julefest. Nissefar sover til næste jul.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 18. dec. 2018

Endelig er det blevet december, og den søde nissefamilie med de mange børn har travlt, da sneen skal nydes og juleforberedelserne klares.Igennem de 13 opslag, der består af en dobbeltside,hvor den versificerede tekst er sat på venstre side og de helsides illustrationer på højre side, præsenteres de forskellige aktiviteter. Der bliver bl.a. kastet med sne, fabrikeret ski, kælket,bagt, gået Lucia, bragt julepost og julegaver ud, og der afsluttes med et festfyrværkeri nytårsaften. Det er en hyggelig og indtagende billedbog, der cementerer forestillingerne om, hvordan nisserbør se ud. Den rimede og forholdsvis mundrette tekst kan selvlæses fra4.-5. kl. Bogens force er de mange illustrationer i R.L.s velkendte streg. De er holdt i klare, velafstemte farver med mangeblå nuancer, og de udstråler liv, aktivitet og glæde, der sætter læseren i godt humør. Skolebibliotekerne har bl.a. Troldebogen af R.L., som har været et tilløbsstykke. Dette vil denne titelformentlig også blive, og denkan både anvendes til oplæsning og samtale i folkeskolens yngste klasser og til selvstændig nydelse for nisse-fans i alle aldre.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Merete Dael

d. 18. dec. 2018

Vi følger nissernes juleforberedelser i december måned. Nisseungerne leger i sneen, bygger ski, afprøver dem, mens Nissemutter ælter dej til peberkager. Luciadag bliver fejret som fastfestligt indslag midt i måneden. På et hemmeligt sted foregår nissernes julegaveproduktion. Gaverne bliver bragt ud - også troldene får gaver og post. Derhjemme fejres juleaften på behørig vis medjuletræ, julegrød og mange glade mennesker. Nissefar får sig en lille lur. Han glemmer at stille vækkeuret og vågner derfor først, da julen atter nærmer sig. Den enkle tekst rimer. Rolf Lidberg hartidligere tegnet og fortalt om nisser og trolde i Troldebogen (89), Julefesten (91) og Et troldebryllup (92). Illustrationerne er velkendte: en rund, svulmende streg af farvestrålende nisser ogtrolde med lystige glimt i øjet. Der er juletravlhed i det svenske snelandskab og gårdmiljø. Også musene lader sig smitte af den travle julestemning. Det er en sød traditionel julebog, der holdergamle juleskikke i hævd. Somlæser kan jeg savne en mere sammenhængende og fantasifuld handling og personlig fortællervinkel på højde med de livlige illustrationer. En julehyggebog for de 3-6-årigei den utålmodige ventetid.


Weekendavisen

d. 17. dec. 1993

af

af

Marie Tetzlaff

d. 17. dec. 1993