Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Niels Steensen - mellem to verdener : en biografi for unge


Beskrivelse


Om Niels Steensen (1638-1686) fra barndommen i København til hans død i Firenze. Steensen studerer medicin, grundlægger den geologiske videnskab og ender med at konvertere til katolicismen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2014

af

af

Stine Veisegaard

d. 18. sep. 2014

Biografi om videnskabsmanden Niels Steensen, der levede i 1600-tallet og konverterede til den katolske kirke. Bogen er let at læse og forstå, men indholdsmæssigt henvender den sig til en smal modtagergruppe, som skal findes blandt børn 12-16 år.

Danskeren Niels Steensen (1638-1686) var pioner inden for både anatomi og geologi. Han var, som andre børn i sin tid, opdraget i den lutherske lære, men blev som voksen kritisk overfor den, og under en af sine studieture til Firenze, konverterede han til den katolske tro. Denne biografi fortæller om hans liv fra 7-årig dreng i København og til hans sidste hvilested i Firenze. Gennemgående emne i bogen er hans søgen efter dybere sandhed, som han umiddelbart ikke kunne finde i videnskabens discipliner, men finder i katolicismen. Bogen består af en nærmest skønlitterær tekst, der bygger på kendte facts og episoder, og vælger man at læse bogen for at få et levende indblik i 1600-tallets idehistorie, er den ganske interessant. Bogen fremtræder i A5 format, er hurtig læst og har fine illustrationer, der understøtter handlingen.

Der findes ikke andre børnebøger om Niels Steensen. Katolsk forlag har udgivet en række andre bøger til børn om katolske personligheder.

Biografi, med et katolsk udgangspunkt, om den danske videnskabsmand og senere katolske biskop Niels Steensen. Henvender sig til en smal målgruppe fra ca. 12 år, og er derfor ikke et "must" på børnebibliotekets hylder.