Bøger / faglitteratur / disputatser

Nicolas-Henri Jardin : en ideologisk nyklassicist. Bind 1


Beskrivelse


Om den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin (1720-1799) som fik sit hovedvirke i Danmark i 1755-1771 som professor i arkitektur, chef for bygningsvæsenet og udøvende bygnings-, landskabs- og møbelarkitekt.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2010

af

af

Helle Winther Olsen

d. 18. aug. 2010

En eksklusiv udgivelse i to massive bind, hvis indhold og tyngde i mere end en forstand henvender sig til kunsthistorikere og den seriøst interesserede. Der er tale om en kunsthistorikers uhyre grundige og præcise afhandling om den franske 1700-tals arkitekt, der indførte nyklassicismen i Danmark.

Nicolas-Henri Jardin (1720-99) var fransk arkitekt, men opholdt sig i Danmark 1755-71, hvortil han blev hidkaldt som professor for det nye kunstakademi og til at færdiggøre byggeriet af Frederikskirken. Hans indflydelse i Danmark blev enorm; han har stået bag et væld af tidens byggerier, haveanlæg, møbeldesign m.m. og byggede i både stor og lille skala - fra slotte til volierer. Han tilskrives indførelsen af nyklassicisme i Danmark, men Ulla Kjærs ærinde er at bevise at han stod for en enestående, ideologisk tolkning af formsproget, som ikke blot var en efterligning af de arkæologiske, klassiske dyder. Dertil føjede han et særligt dansk udtryk som blev løftet op til international standard. Tobindsværket er en systematisk og kronologisk gennemgang af både Jardins liv og værker - med omfattende dokumentation og registre - som ikke før er set tilsvarende behandlet.

Andre værker af ældre dato om Jardins virke tager udgangspunkt i konkrete bygninger eller delområder som fx Møbler af N.H. Jardin, C.F. Harsdorff og J.C. Lillie og eksempler på deres interiørdekoration.

Et vægtigt stykke forskningsarbejde som for den rette læser vil føje væsentlig ny viden om Jardin og hans epoke i 1700-tallets Danmark.


North-debat

Nr. 119 (2012) = North-art magazine nr. 138 (2012)

af

af

Carl Nørrested

Nr. 119 (2012) = North-art magazine nr. 138 (2012)